Det kan være svært at være pårørende eller på anden måde tæt på en person som lider af en angstlidelse, depression eller anden psykisk lidelse. Man kan ofte føle sig magtesløs, fordi man er usikker på, hvad man skal gøre eller sige for at hjælpe og for at undgå at gøre problemerne værre. Ting, der bliver sagt i bedste mening kan misforstås, når begge parter er under pres, og der kan tæres på familielivet eller venskabet.

Dette kan medføre, at man som pårørende eller ven kan sidde tilbage med en følelse af utilstrækkelighed, frustration, skyldfølelse, sorg og sågar irritation eller vrede. Derfor er det vigtigt at inddrage de pårørende, når og hvis de selv og klienten har lyst til og behov for dette. Dette kan ikke alene gavne personen med den psykiske lidelse men også den pårørende selv, der jo i høj grad bliver følelsesmæssigt påvirket af at være knyttet til et andet menneske som har det svært. Endvidere kan det være rart at få en dyberegående viden omkring den lidelse som eksempelvis ens samlever/kæreste/barn/ven lider af, og hvad man kan gøre for at hjælpe både sig selv og den anden.

Dette betyder selvfølgelig ikke, at man som pårørende skal med til hver enkelt konsultation hos psykologen, men at det kan være en mulighed fra tid til anden. Derudover kan der ved tilstrækkelig interesse oprettes pårørendegrupper ledet af en af psykologerne, hvor man kan tale med andre pårørende, få råd og vejledning af hinanden og psykologen, samt få bearbejdet nogle af de vanskeligheder, man som pårørende oplever.