Depression

Depression er blandt de hyppigst forekommende psykiske lidelser, og det anslås at der på ethvert givet tidspunkt er ca. 5% af befolkningen, der lider af depression. "At være deprimeret" bliver ofte brugt som et udtryk for at have en dårlig dag eller at være i dårligt humør, men at have en egentlig depression er langt mere alvorligt end disse almindelige humørsvingninger. Symptomerne på depression inkluderer:

  • Følelsen af nedtrykthed og håbløshed
  • Manglende energi
  • Manglende interesse i ting, der plejede at interessere én
  • Fravær af glæde og lyst
  • Koncentrationsbesvær
  • Skyldfølelse
  • Øget eller sænket søvnbehov
  • Mindsket appetit - i visse tilfælde øget appetit efter særligt søde sager
  • Grublen over fortiden på en negativ måde
  • Tanker om død eller selvmord
  • Indre uro eller følelse af hæmning, lammelse

Den enkelte depressive episode går ofte over efter en periode på 3-6 måneder, men da det er utroligt smertefuldt at være deprimeret, og risikoen for nye depressioner er højere uden relevant behandling, anbefales det altid at søge velkvalificeret hjælp for en depression.

Depression kan behandles både med terapi og med medicin - på det psykoterapeutiske område er kognitiv adfærdsterapi den mest effektive og veldokumenterede metode til depressionsbehandling.  

Hvordan behandles depression med kognitiv adfærdsterapi?

I terapien arbejder vi med at bryde de onde cirkler, der opstår i såvel tanke som handling, når man er deprimeret. Lider man af en depression, vil man typisk opleve, at tankerne kredser om tunge emner og er præget af meget negative tolkninger og vurderinger af én selv, verden og éns egen fremtid. Som følge af dette vil man ofte give op på forhånd og trække sig fra en række aktiviteter, fordi man regner med, at de alligevel går galt, er nyttesløse, eller at man ikke kan klare dem. Da depressionen samtidig påvirker både energiniveau og tænkning negativt, bliver konsekvensen samlet, at selv små opgaver vokser sig store og uoverskuelige og forbindes med nært forestående nederlag. I stedet vil man måske tilbringe mange timer med at sove eller på anden måde være inaktiv. Dette har uheldigvis den effekt, at man bliver mere energiforladt og at den depressive tilstand forværres – en effekt de fleste vil kende også fra helt almindelige dage, hvor man har været meget inaktiv og kan opleve at glide hen i en tilstand af tristhed og træthed, som er svær at bryde.

Andre negative konsekvenser kan være, at man kommer til helt at mangle succesoplevelser, og at man kan bebrejde sig selv, at man ikke ”bare tager sig sammen”. Tankerne bliver ekstra sorte, og energien daler yderligere – en ond cirkel er skabt.

 

For at komme depressionen til livs er det derfor vigtigt, at vi fokuserer på både de tanker og handlinger, som vedligeholder den depressive tilstand og finder måder at vende disse til nogle, der kan hjælpe dig ud af depressionen og give et øget energiniveau. 

 

Der er flere konstruktive tilgange til at arbejde terapeutisk med depression.

Én af de centrale arbejdsmetoder kan være at udfordre og omstrukturere de negative, automatiske tanker, som præger den depressive tænkning.

Ved hjælp af bl.a. grundig samtale og tankejournaler lærer man her at ”fange” de depressive tanker og udfordre dem bl.a. ved at undersøge, hvilke argumenter og beviser, der egentlig er for, at tankerne har ret og hvilke erfaringer, der støtter dem. På den måde lærer man ikke bare at godtage de pessimistiske og selvbebrejdende tanker, selvom de fylder mest. I stedet får man et nyt perspektiv på dem som ”bare tanker” og ikke en afspejling af sandheden.

For nogle har det god effekt at lære at finde alternative tanker, som er mere realistiske udlægninger af en given situation. Andre har bedre gavn af en tilgang, hvor de lærer at gå på afstand af tankerne og ikke beskæftige sig med indholdet af dem.

 

I kognitiv adfærdsterapi lærer man at genkende negative, automatiske tanker for hvad de er og kunne tackle dem på mere konstruktive måder.

 

Vi bruger også tid på dét at forstå, hvordan en depression påvirker både krop og sind, så det ikke er rimeligt at forlange af sig selv, at man bare lige skal kunne præstere, som man plejer at kunne – fremskridtene er nødt til at komme ét skridt ad gangen, og det er okay, at det tager lidt tid.

Disse nye tilgange til de depressive tanker giver mere gåpåmod og mere energi til at prøve nogle af de aktiviteter og situationer af, som man ellers har undgået eller opgivet. Arbejdet med tankerne lægger altså op til, at arbejdet med handlingerne kan lykkes.

Samtidig arbejder vi nemlig med i et rimeligt og realistisk tempo at igangsætte nogle aktiviteter på en måde, der kan sammenlignes med genoptræning – ligesom når man har haft brækket et ben, giver det ikke mening at ræse afsted og komme til at gøre problemet værre ved at overanstrenge sig. Sådan en tilgang vil kun bevirke, at man får mere ondt og mister tiltroen til, at man kan få det bedre – det vil altså forværre problemet. I stedet har man brug for gradvist at øge aktivitetsniveauet på en måde, der er overskuelig og kan lykkes. Det er også vigtigt, at indholdet af aktiviteterne er noget, der er meningsfuldt og under normale omstændigheder bidrager til velvære. Selvom man kun oplever en brøkdel af den sædvanlige glæde ved aktiviteten, giver selv de små positive glimt mening og baner vejen for de større.

Opsummerende vil man gennem terapien skabe oplevelser, der bidrager til at bygge energiniveauet og gåpåmodet op og som igen kan støtte arbejdet med at udfordre de opgivende tanker. 

 

Hvor store eller små skridt, man bevæger sig frem med, afhænger altid af, hvad der fungerer for den enkelte. Det afgørende er at få succesoplevelser, der giver overskud og mod på mere.

 

Når depressionen letter, og der er mindre behov for at arbejde med de helt akutte situationer, fokuserer vi på tilbagefaldsforebyggelse og på at blive klædt bedst muligt på til at slippe terapiforløbet. Efter at have haft en depression bliver mange forståeligt skræmte over alle tanker og følelser, der minder om den depressive tilstand og kommer måske til at tolke dem som symptomer på tilbagefald. Det kan give anledning til negative, automatiske tanker, hvor man tolker sig selv som skrøbelig eller håbløs, selvom følelserne måske var ganske naturlige og passede fint til den situation, man var i. Derfor arbejder vi grundigt med dét at kunne opleve dagligdags triste tanker og følelser og at kunne skelne dem fra egentlige depressive symptomer.

Samtidig arbejder vi naturligvis også med at lægge en plan for, hvad man gør, hvis der skulle opstå egentlige depressive symptomer igen, så udviklingen kan vendes, inden en ny depression får for godt fat.

Depression som følge af andre lidelser

Depressioner eller depressive symptomer kan ofte ses i tilknytning til andre problematikker som f.eks. angst og OCD. Det er derfor altid vigtigt at være opmærksom på, om der er flere lidelser til stede, således at man får den optimale og relevante behandling. Når depressive symptomer støder til f.eks. en angstlidelse, vil de ofte lette, når den primære lidelse bliver behandlet. Din psykolog vil selvfølgelig være opmærksom på, i hvilken grad depressionsbehandling og anden behandling skal vægtes, og hvad der skal prioriteres højest.

Læs mere under afsnittet om kognitiv terapi.

TYPO3 CMS