Fobier er den mest udbredte form for psykisk lidelse, der findes; det anslås, at over en tiendedel af befolkningen lider af én eller anden form for fobi. Man kan nok diskutere, i hvor høj grad, det så er korrekt at beskrive fobier som en psykisk lidelse, og langt de fleste mennesker kan da også leve helt almindelige liv med deres fobier uden at disse griber ind og forringer livskvaliteten. Mennesker, der er bange for hajer, kan jo bare lade være med at gå i biografen og se den seneste haj-film eller tage på ferie i nærheden af hajfyldte farvande.

For nogle bliver omfanget af fobien dog så stort, at det er svært at leve sit liv normalt, eller fobiens genstand - det, man er bange for - er noget, man møder så ofte, at det er svært at gennemføre sine daglige gøremål.

Det kan f.eks. blive stort set umuligt at skrå over Rådhuspladsen p.g.a. due-fobi, eller man kan føle sig nødsaget til at gennemsøge hele sit soveværelse for edderkopper, inden man kan lægge sig til at sove om aftenen. Det kan også være, at hajfobikeren i eksemplet ovenfor efterhånden bliver træt af at skulle undgå en masse spændende feriesteder og egentlig gerne vil have taget et dykkercertifikat. I disse tilfælde er det rart at vide, at man forholdsvist hurtigt og nemt kan behandle fobier med kognitiv adfærdsterapi. 

I kognitiv adfærdsterapi mod fobier arbejder vi først og fremmest med eksponering; at klienten stille og roligt bliver udsat for eller kommer tættere på det, han eller hun er bange for.

Når man har en fobi undgår man som nævnt for det meste alle situationer, der indebærer eksponering for det frygtede objekt. Denne undgåelsesadfærd er da også effektiv mht. at dæmpe angst, idet man på den måde hurtigt kommer væk fra det "farlige". Til gengæld bliver undgåelsen også en del af problemet, fordi fobikeren aldrig lærer, at intet slemt vil ske i situationen, selvom man ikke flygter, og heller ikke finder ud af, at angsten og ubehaget efterhånden vil stilne af. Undgåelsesadfærd er altså med til at opretholde en forestilling om, at det fobiens objekt er farligt, samt at den eneste måde, angsten kan fjernes, er ved at flygte fra objektet.
Når man i terapien skridt for skridt kommer tættere på det frygtede og får hjælp til at blive i situationen bliver disse antagelser efterhånden aflært til fordel for nye antagelser, der siger "det er ikke farligt" og "jeg kan godt klare det". Ligesom ved al anden kognitiv adfærdsterapi er en stor del af behandlingen således praktiske øvelser og forsøg, samt hjemmeopgaver, som sikrer, at klienten også får afprøvet sine nye færdigheder i de omgivelser, hvor problemerne optræder til daglig.

Læs mere under afsnittet om kognitiv terapi.