Klienten kan f.eks. bekymre sig dagligt over, om vedkommendes børn får en uddannelse, om der bliver indbrud i hjemmet eller om man har styr på sin økonomi. Oftest ligger den tankegang bag, at bekymringerne er nødvendige og konstruktive i forhold til at klare sig, være forberedt eller finde en løsning på problemerne. Gennem terapien skal klienten derfor lære, at bekymringerne for det første er overdrevne, for det andet at de endeløse spekulationer ikke fører noget positivt med sig, men snarere forårsager problemer i form af angstsymptomer og gør vedkommende mindre i stand til at klare hverdagen. Endvidere skal klienten opnå vished om, at han eller hun kan mestre eventuelle problemer, hvis og når de opstår, og at fremad-tænkningen er unødvendig. Klienten skal således opøve et mentalt beredskab, så han eller hun ikke automatisk falder i de faldgruber, som leder til angst.

Mange mennesker med generaliseret angst har samtidig en frygt for, at deres bekymringer er skadelig på den måde, at de fratager én kontrollen over sig selv eller gør én syg, og derfor vil de søge at undertrykke bekynringerne eller have en forestilling om, at man skal være fuldstændigt bekymringsfri for at kunne klare livet. Da et sådan mål er urealistisk for de fleste normale mennesker, er det også vigtigt samtidig at arbejde med en normalisering og afmystificering af bekymringer, så at sige at “blive venner” med sine bekymringer, så de på den ene side ikke er til stede konstant, men på den anden side heller ikke ved deres blotte eksistens vækker nye bekymringer.

Læs mere under afsnittet om kognitiv terapi.