Generaliseret angst (GAD)

GAD står for Generalized Anxiety Disorder, på dansk generaliseret angst. Det centrale problem i lidelsen er en vedvarende angst, som er generaliseret, dvs. knyttet til alle aspekter af livet. Angsten er således ikke rettet mod specifikke situationer og omstændigheder, som man ser det ved f.eks. panikangst, fobier eller OCD. For personen med generaliseret angst kan der eksempelvis være tale om en konstant bekymring eller frygt for, at man selv eller ens nærmeste skal blive syge eller komme ud for en ulykke, at man mister sit job, at man kommer i økonomiske problemer osv.

Bekymringerne er ikke realistiske , men alligevel er man ude og stand til at styre eller kontrollere dem, hvilket medfører, at de beskæftiger ens tanker dagligt i en længere periode.

Dette kan ofte efterlade personen med følelser såsom angst, frustration og depression. Generaliseret angst er således en angstlidelse, som, alt efter sværhedsgraden, kan være meget invaliderende.  De meste fremtrædende symptomer på generaliseret angst er vedholdende:

  • Grublen/bekymringer
  • Nervøsitet
  • Rysten
  • Muskelspændinger
  • Svedtendens
  • Ørhed i hovedet
  • Hjertebanken
  • Svimmelhed
  • Trykken i maven
  • Frygt for at blive sindssyg
  • Mundtørhed
  • Rastløshed/vanskelighed ved at slappe af.

 

Kognitiv behandling af generaliseret angst (GAD)

Kognitiv adfærdsterapi har vist sig effektiv ved generaliseret angst. Her finder du og psykologen i fællesskab frem til de begivenheder og situationer, som typisk er  forbundet med ængstelse - og til de tankegange som leder til angst. Ofte finder vi, at man kommer til at anvende en række uhensigtsmæssige og urealistiske tankemønstre som så skal erstattes af en række nye og hensigtsmæssige tankemønstre.

Man kan f.eks.bekymre sig dagligt over, om ens børn får en uddannelse, om der bliver indbrud i hjemmet, om man bliver syg eller om der er styr på økonomien. Oftest ligger den tankegang bag, at bekymringerne er nødvendige og konstruktive i forhold til at klare sig og være forberedt på problemerne. Med andre ord, kan man komme til at tilskrive det at bekymre sig noget positivt fordi:

 

  • Så er jeg forberedt
  • At bekymre mig på forhånd kan afhjælpe katastrofen
  • Jeg kan bedre cope med det hvis katastrofen skulle ske
  • Man kan jo ikke bare være passiv

Gennem terapien skal man derfor lære, at bekymringerne for det første er overdrevne, for det andet at de endeløse spekulationer ikke fører noget positivt med sig, men snarere forårsager problemer i form af angstsymptomer og gør vedkommende mindre i stand til at klare hverdagen.


Tit og ofte vil man opleve, at jo mere man bekymrer sig, jo mere angst bliver man. Man kan derfor begynde at bekymre sig om at man bekymrer sig fordi:

  • Mine bekymringer er ude af kontrol
  • Mine tanker tager kontrollen over mig
  • Jeg får det så fysisk dårligt når jeg bekymrer mig
  • Jeg kan ikke falde i søvn når jeg bekymrer mig så meget

Det paradoksale er således, at man på den ene side ikke kan lade være med at bekymre sig, og på den anden side ikke ønsker at bekymre sig, da man oplever en bekymrings- og angstmæssig forværring.

Det er derfor vigtigt, at blive bedre til at tackle sine bekymringer og få nogle redskaber så man undgår at falde i "angstens onde cirkel". Vi arbejder her både på tankeplan ( at ændre tankemønstrene) og på adfærdsplan (at få en mere konstruktiv adfærd).

Endvidere skal klienten opnå vished om, at han eller hun kan mestre eventuelle problemer, hvis og når de opstår, og at fremad-tænkningen er unødvendig. Klienten skal således opøve et mentalt beredskab, så han eller hun ikke automatisk falder i de faldgruber, som leder til angst.

Som sagt har mange mennesker med generaliseret angst en frygt for, at deres bekymringer er skadelig på den måde, at de fratager én kontrollen over sig selv eller gør én syg. Man vil derfor søge at undertrykke bekymringerne eller have en forestilling om, at man skal være fuldstændigt bekymringsfri for at kunne klare livet. Undersøgelser viser, at ALLE mennesker har en mellem/stor bekymring ca. hver 3 måned. Det er derfor urealistisk at have for mål, at være 100 % bekymringsfri. Det er derfor også vigtigt, at arbejde med en normalisering og afmystificering af bekymringer, så at sige at “blive venner” med sine bekymringer, så de på den ene side ikke er til stede konstant, men på den anden side heller ikke ved deres blotte eksistens vækker nye bekymringer.

I Praksis for Kognitiv Terapi har vi mange års erfaring med behandling af generaliseret angst (GAD) og vi tilrettelægger altid et terapiforløb så det passer lige netop til dig.

Læs mere under afsnittet om kognitiv terapi.

TYPO3 CMS