|
||||||
|
||||||
|
Se behandlingsområder her
Læs mere om ...
|
Generaliseret angst (GAD)
GAD står for Generalized Anxiety Disorder, på dansk generaliseret angst. Det centrale problem i lidelsen er en vedvarende angst, som er generaliseret, dvs. knyttet til alle aspekter af livet. Angsten er således ikke rettet mod specifikke situationer og omstændigheder, som man ser det ved f.eks. panikangst, fobier eller OCD. For personen med generaliseret angst kan der eksempelvis være tale om en konstant bekymring eller frygt for, at man selv eller ens nærmeste skal blive syge eller komme ud for en ulykke. Bekymringerne er ikke realistiske, men alligevel er man ude af stand til at styre eller kontrollere dem, hvilket medfører, at de beskæftiger ens tanker dagligt i en længere periode. Dette kan ofte efterlade personen med følelser såsom angst, frustration og depression. Generaliseret angst er således en angstlidelse, som vanskeliggør et almindeligt liv med familie, venner og arbejde
De meste fremtrædende symptomer på generaliseret angst er vedholdende
Kognitiv adfærdsterapi har vist sig effektiv ved generaliseret angst. Her finder terapeut og klient i fællesskab frem til de begivenheder og situationer, som typisk er fundet forbundet med ængstelse - og til de tankegange som leder til angst. Ofte finder vi, at klienten anvender en række uhensigtsmæssige og urealistiske tankemønstre som skal erstattes af en række nye og hensigtsmæssige tankemønstre. Klienten kan f.eks. bekymre sig dagligt over, om vedkommendes børn får en uddannelse, om der bliver indbrud i hjemmet eller om man har styr på sin økonomi. Oftest ligger den tankegang bag, at bekymringerne er nødvendige og konstruktive i forhold til at klare sig eller finde en løsning på problemerne. Gennem terapien skal klienten derfor lære, at bekymringerne for det første er overdrevne, for det andet at de endeløse spekulationer ikke fører noget positivt med sig, men snarere forårsager problemer i form af angstsymptomer og gør vedkommende mindre i stand til at klare hverdagen. Endvidere skal klienten opnå vished om, at han eller hun kan mestre eventuelle problemer, hvis og når de opstår, og at fremad-tænkningen er unødvendig. Klienten skal således opøve et mentalt beredskab, så han eller hun ikke automatisk falder i de faldgruber, som leder til angst. Læs mere under afsnittet om kognitiv terapi. |
|||||
| Alt materiale og alle rettigheder tilhører PfKT 2002 - 2011. psykologerne@kognitivpraksis.dk | ||||||