Helbredsangst eller hypokondri

Helbredsangst - tidligere benævnt hypokondri – er angsten for at blive alvorligt fysisk syg. I en eller anden grad er den bekymring nok én, alle mennesker til tider bliver optaget af; når vi hører om andre, der er alvorligt syge, når vi tænker frem mod vores alderdom etc., men de fleste oplever trods alt at kunne distrahere sig fra tankerne eller blive afledt efter nogen tid.  Lider man af helbredsangst, er bekymringerne dog langt mere indgribende og kan fylde meget store dele af ens vågne timer, med angst og nedtrykthed som følge. Typiske symptomer på helbredsangst er:

  • Vedvarende bekymring over eller optagethed af muligheden for at have én eller flere alvorlige, fysiske sygdomme.
  •  Overoptagethed af kropslige fornemmelser, som tolkes som tegn på alvorlig sygdom
  • Hyppige lægebesøg for at få undersøgelser for at ”fange” evt. sygdom og/eller få beroligelse om, at der ikke er noget galt
  • Ingen eller kun kortvarig beroligelse ved forsikring om, at der ikke er tegn på fysisk sygdom
  • Hyppige tjek eksempelvis på nettet for at undersøge, om fysiske fænomener kan være tegn på alvorlig sygdom
  • Hyppige selvundersøgelser for at opdage eller overvåge tegn på, at der er noget galt i kroppen
  • Oplevelse af angst og nedtrykthed som følge af de konstante bekymringer.

Som man kan ane af ovenstående, er helbredsangst en opslidende lidelse, og for den ramte forringer den ofte livskvaliteten betragteligt.

Heldigvis er kognitiv terapi særdeles effektivt til behandling af helbredsangst. I terapien arbejder vi bl.a. med at tydeliggøre, hvordan den store optagethed af sygdom ikke er nødvendig for at holde sig rask, samt hvordan den høje grad af sikkerhedsadfærd – lægebesøg, opsøgen af viden om sygdomme, selvundersøgelser mm.,  er med til at fastholde opmærksomheden på helbredet og på kropslige fornemmelser.

En stor del af problemet i forbindelse med helbredsangst bliver nemlig ofte, at kropslige fornemmelser, grundet opmærksomheden på dem, forstærkes og derved kan tolkes som noget værre, end de er – på samme måde, som når mange mennesker har oplevet, at bare en samtale om lus kan få det til at klø i hovedbunden, så det opleves som om, man selv har fået lus. Opmærksomheden er således i stand til at fungere som en slags forstærker og trække nogle bestemte fysiske fornemmelser frem – f.eks. prikken og kløe i hovedbunden - som måske altid er til stede, men som vi normalt filtrerer fra og ikke har fokus på.  Mange mennesker med helbredsangst har en antagelse om, at det er farligt, hvis de ikke holde meget nøje øje med deres helbred, og at overopmærksomheden er nyttig, fordi den sikrer, at ”noget” ikke lige pludselig udvikler sig fatalt. Det, der oprindeligt måske var ment som en strategi til at føle sig i sikkerhed – have tjek på, at alt er, som det skal være i kroppen – ender således med at fodre og skabe angst, fordi ufarlige fornemmelser pludselig opleves meget stærkt og derfor tolkes som noget, der bør tages alvorligt.

På lignende vis vil hyppige lægebesøg og andre tiltag, som egentlig var ment som forsøg på at blive beroliget, være med til at øge angsten.  Den beroligelse, som man indledningsvis føler efter et tjek, der viser, at alt er OK, vil for et menneske med helbredsangst oftest fortage sig hurtigt til fordel for nye bekymringer – hvad nu, hvis lægen ikke tjekkede godt nok eller har nok viden om tilstanden, hvad nu hvis det bare er blevet forværret efter lægebesøget, hvad nu hvis man ikke selv fik forklaret problemet grundigt nok, etc. etc.  Reaktionen på de bekymringer vil ofte være at gå til lægen igen, men igen vil man opleve, at beroligelsen er kortvarig, og således kommer man til at sidde fast i en ond cirkel, hvor den eneste strategi man har til at dulme angsten, er at gå til lægen, og hvor man måske tror, at det er undersøgelserne og overopmærksomheden, der holder én i sikkerhed, men hvor lægebesøgene reelt kun fungerer til at opretholde og fodre angsten.

 

Vi arbejder derfor i terapien på at nedtrappe både alt for hyppige lægebesøg og andre former for sikkerhedsadfærd til fordel for at udvikle mere hensigtsmæssige og langtidsholdbare strategier til at dulme angsten.

Blandt metoderne kan som før nævnt være, at man lærer at udsætte eventuelle reaktioner på fysiske signaler, for på den måde at opleve, at der ikke var grund til alarm, og at der ikke skete noget ved ikke at reagere.  Det kan eksempelvis være, at vi laver konkrete aftaler om, hvor længe, man skal vente med at reagere på signaler fra kroppen, hvor ofte man må bruge koncentreret tid til at tænke over, hvordan det går med éns helbred el.lign., og så arbejdes der med trinvist at lægge større og større intervaller imellem disse, indtil man når et niveau, som er rimeligt.Vi arbejder også med udviklingen af såkaldte alternative tanker, dvs. tolkninger af ”symptomerne” som ufarlige, irrelevante eller normale. Alle mennesker kommer til at tænke sort-hvidt og tænke meget hurtigt frem mod de værst tænkelige scenarier, når vi er bange, hvorved vi kommer til at overse alle de mindre skræmmende bud på, hvad situationen kan handle om – derfor har det god effekt i terapien at bruge tid på at udvikle og afprøve de mindre skræmmende teorier, hvad de kropslige fornemmelser handler om.

 

Når tjekkene og opmærksomheden aftager, vil man opleve, at angsten for sygdom også daler – dels som en funktion af, at opmærksomheden ikke konstant er fokuseret på skræmmende og nedslående scenarier, og dels som funktion af, at man vil opleve, at optagetheden ikke var nødvendig for at holde én rask og i sikkerhed – risikoen for at blive syg er hverken større eller mindre, fordi man ikke beskæftiger sig med den konstant.

 

Sluttelig skal det naturligvis nævnes, at vi altid ved terapiens start taler om og sikrer os, at der er godt belæg for, at der ikke er tale om reelle fysiske problemer eller sygdom – er vi i tvivl, skal det naturligvis bekræftes af en læge. Man skal derfor ikke være bange for, at et forløb med kognitiv terapi for helbredsangst kan medføre, at reelle symptomer, der bør tages alvorligt, bliver overset.

Læs mere under afsnittet om kognitiv terapi.

 

TYPO3 CMS