Langt de fleste mennesker kender til at have præstationsangst - angsten for at noget man gør, ikke er godt nok, at man ikke har løst sine arbejdsopgaver tilfredsstillende, at det går dårligt med et oplæg eller en eksamen, hvor man gerne vil kunne vise alt det, man kan osv. Vi kan alle i de situationer få klassiske angstsymptomer som hjertebanken, sommerfugle i maven, rødmen, rysten og mundtørhed - og tankerne farer afsted med 100 km i timen med forudsigelser af al den kritik vi kan få, hvor meget vi kan falde i andres agtelse eller hvordan klappen går ned, så vi slet ikke kan præstere noget som helst.

Det er et almenmenneskeligt vilkår, at vi er optagede af at tage os godt ud overfor vores medmennesker og kerer os om, hvorvidt vi får ros og agtelse eller negativ kritik - det betyder noget for vores selvtillid og for vores oplevelse af, hvem vi er i forhold til "de andre".

Præstationsangst som fænomen i bred forstand er derfor ikke en diagnose eller noget, der kan eller skal "fjernes" hundrede procent.

For nogle mennesker antager angsten for den dårlige præstation dog et niveau, hvor det lægger alvorlige hindringer i vejen for at fungere godt f.eks. på en arbejdsplads eller et studium. For at undgå at mislykkes afholder de sig måske fra at påtage sig opgaver, de egentlig er fuldt kvalificerede til og som kunne bringe dem videre i deres karrierer - eller undlader måske helt at søge bestemte typer jobs eller studier, fordi de ved, at de herved vil møde de præstations-situationer, som de frygter. Andre oplever, at de, når de går til eksamener eller på andre måder skal være "på", bliver så forstyrrede af angsten, at de underpræsterer i forhold til, hvad de egentlig kan i andre sammenhænge. Og endelig oplever mange at bruge overordentligt meget tid og mange kræfter på at overforberede sig, så der ikke er en finger at sætte på det, de skal præsentere - for tænk nu, hvis det ikke var helt perfekt...

På disse og mange andre måder kan præstationsangst komme til at fylde for meget og stå i vejen for både selvværd, selvtillid og ambitioner - og så er det en rigtigt god idé at få hjælp til at håndtere angsten og få den ned på et leje, hvor den er rimelig og til at leve med.

Behandling

I et forløb med kognitiv terapi for præstationsangst fokuserer vi blandt andet på at finde frem til den tænkning og de antagelser, der støtter præstationsangsten. Hvordan kan det være, at man kommer til at opfatte dét at præstere dårligt som dels så sandsynligt og dels så forfærdeligt?

For manges vedkommende er der tale om underliggende antagelser om, at andre mennesker vil se ned på én eller måske ligefrem latterliggøre én, hvis man "rammer ved siden af", ligesom mange i forvejen har et lavt eller svingende selvværd og derfor frygter - via den dårlige præstation - at få bekræftet, at de virkelig ikke er gode nok eller kan så meget.

En del har leveregler, der siger, at man skal være perfekt for at blive elsket/påskønnet og dermed, at man risikerer forkastelse, hvis man er uperfekt.

Ved på den måde at få trukket de underliggende præmisser for angsten frem, kommer vi til at kunne forstå, at præstations-situationen for nogle bliver en rigtigt farlig størrelse, hvor der er meget på spil, og hvor der trækkes tråde ud til mange andre situationer i livet.

I behandlingen koncentrerer vi os derfor blandt andet om at udfordre og teste den automatiske tænkning om præstationer - passer det virkelig, at andre kun kan lide én, hvis man altid præsterer helt perfekt, afhænger alt virkelig af lige dén pågældende situation, og hvor dårligt præsterer man egentlig i de situationer, man kritiserer sig selv for? Vi arbejder endvidere på at få trukket erfaringer frem, som kan hjælpe til at få sat forventningerne i perspektiv - hvor ofte har man reelt oplevet, at nogen tog afstand fra én selv eller andre, for de de var uperfekte? Dertil komme naturligvis konkrete øvelser omhandlende præstation for at opnå nye erfaringer med, at det ikke går så galt endda. Det kan f.eks. være alligevel at aflevere en opgave, man ikke er helt tilfreds med eller endog at lave fejl med vilje blot for at kunne erfare, at de frygtede konsekvenser udebliver. Det kan også være selve dét at løfte sløret for sin nervøsitet i præstations-situationer for at opleve, at dette heller ikke giver anledning til kritik men måske snarere forståelse og empati. Endelig kan vi arbejde med metoder til at håndtere eventuelle fysiske manifestationer af angsten, således at disse ikke dominerer for meget i situationen, og man på denne måde oplever at kunne håndtere dem.

Eksamensangst

En variant af præstationsangst er eksamensangst, som kendes af mange skolelever og studerende. Mange har allerede oplevelser bag sig med at "gå i sort" eller være så oprevet og angst i tiden op til eksamener, at det trækker store veksler på overskud og livskvalitet.

Heldigvis er der rigtigt gode muligheder for at få behandlet den svære eksamensangst vha. kognitiv terapi, så det bliver langt mere tåleligt at skulle til eksamen og være studerende generelt.

I forløbene arbejder vi med de samme metoder som beskrevet ovenfor, men kan også supplere med tilgange, der er særligt rettet til eksamenssituationen. Det kan f.eks. være rollespil, hvor man kan træne dét at komme ind i eksamenslokalet og komme i gang med sit oplæg - og hvor man har den fordel, at man kan afbryde situationen, snakke om hvordan den fungerede og ikke mindst begynde forfra. Vi kan også anvende afspændingsteknikker og vejrtrækningsøvelser rettet mod at afspænde kroppen, ligesom vi kan diskutere mulighederne for at tale med underviser/lærer og forberede denne på, at man er meget nervøs og har brug for at blive taget ekstra godt imod i situationen.

Skriveblokering

Præstationsangst kan også udmønte sig i skriveblokeringer - eksempelvis ved større skriftlige opgaver i forbindelse med studier eller i forbindelse med skriftligt materiale, der skal udfærdiges på arbejdspladsen. I sådanne situationer oplever mennesker med skriveblokering eksempelvis at blive overordentligt optagede af alle små detaljer i det skrevne, at tjekke og dobbelttjekke, at alt indhold og alle kilder er korrekte og som resultat heraf ofte ikke at få skrevet noget som helst, fordi tankerne om, at det skal være helt rigtigt, står i vejen for at kunne sætte sig til tasterne overhovedet. Mange bliver særligt angste, når de skal vise ufærdigt og derfor uperfekt materiale til andre, f.eks. en vejleder, og kommer til at arbejde efter en tænkning der siger, at det hele skal være perfekt fra første udkast - ellers bliver man vurderet som dum, dårlig el.lign.

Udover de ovenfor beskrevne metoder arbejder vi i disse forløb med at få skriveprocessen indledt og brudt op i overskuelige dele.

Det kan være først og fremmest at komme i gang med at skrive hvad som helst eller med at fremsende ufærdige afsnit til en vejleder for på denne måde at lære, at det er helt OK, at alt ikke er rigtigt fra starten.

Vi arbejder også ofte med selve rammesætningen omkring skriveprocessen, f.eks. at stoppe mens legen er god, så man har mere mod på at komme tilbage til skriveopgaven næste dag. Nogle stiller har urealistiske forventninger til, hvor meget man bør kunne præstere og stiller eksempelvis krav til sig selv om, at de skal kunne skrive uafbrudt hele dagen - her er det udbytterigt at arbejde med pauser og forståelsen af, hvorfor det er vigtigt at være væk fra sin opgave i nogle intervaller uden at den dårlige samvittighed overtager. 

Læs mere under afsnittet om kognitiv terapi.