Det kan være svært at være pårørende eller på anden måde tæt på en person som lider af en angstlidelse, depression eller anden psykisk lidelse. Man kan ofte føle sig magtesløs, fordi man er usikker på, hvad man skal gøre eller sige for at hjælpe og for at undgå at gøre problemerne værre. Ting, der bliver sagt i bedste mening kan misforstås, når begge parter er under pres, og der kan tæres på familielivet eller venskabet.

Dette kan medføre, at man som pårørende eller ven kan sidde tilbage med en følelse af utilstrækkelighed, frustration, skyldfølelse, sorg og sågar irritation eller vrede. Derfor er det vigtigt at inddrage de pårørende, hvis de selv og klienten har lyst til og behov for det. 
Det kan bl.a. foregå ved, at den eller de pårørende får lov til at komme med til en eller flere timer hos psykologen, 
En sådan involvering gavner både klienten, som får hjælp til at udtrykke og forklare sine behov, og de pårørende, som bl.a. få en dyberegående viden omkring den lidelse som deres samlever/kæreste/barn/ven lider af, og hvad de kan gøre for at hjælpe både sig selv og den anden.

Ofte er det en stor hjælp at kunne bruge psykologen som hjælper, når der f.eks. skal laves aftaler om hvordan særligt svære situationer skal tackles derhjemme, og på dén måde kan antallet af konflikter reducers til glæde for alle parter.

Det kan også være til stor hjælp for nogle pårørende selv at gå i et terapiforløb, som eksempelvis kan handle om at huske sig selv og sine egne behov, mens man samtidig skal hjælpe og passe på et familiemedlem med en psykisk lidelse.

I tilfælde af tilstrækkelig interesse opretter Praksis for Kognitiv Terapi gerne pårørendegrupper ledet af en af psykologerne, hvor man kan tale med andre pårørende, få råd og vejledning af hinanden og psykologen, samt få bearbejdet nogle af de vanskeligheder, man som pårørende oplever.