Panikangst er kendetegnet ved angstanfald der pludseligt sætter ind.

Man kan opdele disse angstanfald i to typer:

Den pludselige, uventede angst, der kommer som et lyn fra en klar himmel.

Forventningsangst der knytter sig til bestemte situationer eller begivenheder, hvor man før har oplevet angst og frygter at det skal komme igen.

Under angstanfaldende oplever personen voldsomme fysiologiske reaktioner, som virker utroligt skræmmende og ubehagelige.

De fysiologiske reaktioner kan f.eks. være:

Hjertebanken

Høj puls

Smerter i brystet

Vejrtrækningsbesvær

Svimmelhed

Uvirkelighedsfornemmelse

Sløret syn

Kvalme

Mundtørhed

Prikken/ eller "dødhedsfornemmelse" i fingre og tæer

Anspændthed

Svedeture eller kuldefornemmelser

Alle disse reaktioner er almindeligt forekommende angstreaktioner, og ufarlige netop fordi de er en del af alle menneskers naturlige parathed til at klare farlige eller vanskelige situationer.

Men når man lider af panikangst frygter man selve angstreaktionen, dels fordi den er ekstremt ubehagelig, og dels fordi man ofte ikke forstår eller kan finde en forklaring på, hvad det er der sker med én.

Ofte er man bange for, at man er ved at blive sindssyg eller at man kan blive det under angstanfaldet. Man kan også frygte, at man er alvorligt syg, eller at man kan miste kontrollen og besvime eller kaste op p.g.a. angsten.

Ingen af disse frygtede ting kan ske som følge af angsten, men hvis man tror at det kan ske, eller at angsten er et tegn på dette, vil denne naturligvis føles meget skræmmende. Når man først har oplevet et angstanfald, vil man derfor forsøge at forhindre at komme i en lignende situation igen f.eks. ved at undgå bestemte steder, gøremål eller dét at være alene. Man ser endvidere ofte at den angste person har en masse "sikkerhedsstrategier" som skal afhjælpe eller dæmpe angsten - det kan f.eks. være altid at have en vandflaske med sig, kun at gå udenfor i følgeskab af sin ægtefælle, sørge for altid at vide hvor nærmeste nødudgang er eller kun køre i den yderste vejbane - så man hurtigt kan få hjælp eller hurtigt komme væk.

Men dét at man undgår eller sikrer sig i særlige situationer, er netop med til at fastholde angsten fordi man aldrig får erfaring med, at man godt kan klare sig, eller at angsten ikke er farlig.En vigtig del af angstbehandlingen er derfor, at personen lærer at forstå hvad det er der sker når man har angst, og hvad de fysiologiske symptomer skyldes. Det er også vigtigt at personen ser, at angst ikke kan føre til at man mister kontrollen, bliver fysisk syg eller bliver sindssyg samt at angst, fysiske sygdomme og sindssygdom er helt forskellige lidelser. I behandlingen arbejder man derfor både med en kropslig og en psykologisk forståelse af angstreaktionen så personen opnår en grundig forståelse af angsten og derved kan mestre den. Man arbejder endvidere med praktiske øvelser og hjemmeopgaver, hvor klienten gradvist lærer igen at kunne befinde sig i bestemte situationer uden at føle angst og føle sig nødsaget til at enten at tage forholdsregler eller helt undgå disse situationer.

Kognitiv adfærdsterapi har vist utroligt gode resultater i forhold til behandlingen af panikangst, og klienten mærker som oftest meget hurtigt fremgang i forhold til at kunne gennemføre sine daglige gøremål uden at være styret af angsten.

Læs mere under afsnittet om kognitiv adfærdsterapi.