Angst og angstrelaterede lidelser kan ofte have stor indflydelse på selvværdet. Mange, som lider af eksempelvis OCD, generaliseret angst eller andre problematikker, der forårsager bekymringer, som de selv kan vurdere som overdrevne, kommer til at opleve sig selv som ”mærkelige”, ”syge”, ”skrøbelige” og ”for meget”. De oplevelser medfører ofte, at man kommer til at underkende sig selv i forhold til andre og komme i tvivl om sig selv og sit eget værd. Man kan dog også lide af lavt selvværd uden at have andre vanskeligheder, og hvor roden til det lave selvværd skal findes andetsteds, eksempelvis i mobning og andre oplevelser af ikke at blive vurderet som god nok.

Mennesker, der lider af lavt selvværd, har ofte en negativ opfattelse af sig selv og bedømmer sig selv meget hårdt i forhold til hvordan de bedømmer andre mennesker.

Man kan f.eks. tænke, at man ikke er god nok, at man er kedelig eller uinteressant, eller at man er en belastning for sine omgivelser. Man er tilbøjelig til at fokusere på fejl og mangler, men har omvendt en tendens til at undervurdere de positive sider af sig selv, ofte fordi man selv har meget svært ved at se dem.

Mennesker med lavt selvværd vurderer tit deres egen evne til at klare udfordringer meget lavt, og de holder sig måske af denne grund tilbage i forhold til en række udfordringer og opgaver, som de formentligt ville være lige så kompetente til at løse som alle andre. Går de i gang med opgaver, som andre skal se eller bedømme, vil mennesker med lavt selvværd ofte vurdere sig selv som i fare for at fejle og derfor anstrenge sig for at "kompensere" og lave tingene helt perfekt, som de forestiller sig andre forventer det af dem.

Bag det lave selvværd kan som nævnt ligge mange forskellige faktorer, der har igangsat den negative oplevelse af eget værd. Ganske ofte vil der dog også være fællesnævnere i den tænkning, der vedligeholder selvværdsproblemerne. Mange har såkaldte ”leveregler” – normer og værdier og antagelser om, hvordan man er et ordentligt menneske og undgår fare – der betoner dét at skulle være perfekt eller præstere meget højt for at passe ind, være elskelig og ikke blive afvist.

Ligeledes har mange en opfattelse af andre mennesker som en meget homogen masse, som alle sammen er ”rigtigere” og har manualen til, hvordan man bør være. Og ikke mindst har mange tidligt fået skabt en selvopfattelse, hvor de – af sig selv eller andre - har fået hæftet nogle negative betegnelser på sig, som de ikke i tilstrækkeligt omfang har fået sat spørgsmålstegn ved.

I arbejdet med lavt selvværd fokuserer vi derfor på dét at afprøve de negative selvopfattelser og antagelser om, hvor anderledes/dårligere, man er i forhold til andre.

En del af terapien handler derfor om opmærksomhedstræning og dét at bruge tid på at opfange alle de tegn og signaler, vi får på, at vi er elskelige, at vi er gode nok, at andre heller ikke er perfekte, osv. På den måde er der en masse erfaringer, der ikke længere går éns næse forbi, og som kan anvendes til at støtte et bedre selvværd og en mere positiv tænkning om sig selv.

Mennesker med lavt selvværd vil forståeligt nok ofte fastholde sig fra at indgå i sammenhænge, hvor de forventer at få de negative forventninger bekræftet, og man kan komme til at mangle erfaringer, der kan gøre forventningerne til skamme. Derfor arbejder vi sideløbende altid med at ”designe” situationer, hvor vi kan afprøve de negative teorier og antagelser – det kan eksempelvis være antagelser om ikke at kunne klare en bestemt opgave, at fejl vil afføde kritik, at man vil blive afvist, hvis man stiller krav eller siger nej el.lign. På den måde får tænkningen ikke bare lov at forblive konstant, men udfordres og afprøves: ”passer det virkelig, at jeg ikke kan…, at folk vil…” osv.

På baggrund af disse nye erfaringer og  arbejder vi sideløbende med at formulere nogle mere rimelige regler og antagelser, såsom "jeg er god nok", "det er menneskeligt at fejle”, “man behøver ikke at være vellidt af alle", "det er vigtigt at du har ret til at sige fra, og at andre ikke tager afstand fra dig af den grund" eller "du gerne må have en forventning til at andre mennesker er behagelige at være sammen med, uden du nødvendigvis skal præstere noget”.

Læs mere under afsnittet om kognitiv terapi.