Hvad er stress?
Vi kender nok alle til følelsen af stress – at have hovedet fuldt af tanker om alt det, vi skal nå - på jobbet, før juleaften, før sommerferien, før eksamen – at føle sig stakåndet eller have hjertebanken af travlhed, at løbe i cirkler mellem tyve forskellige ting uden helt at have hovedet med eller at ligge søvnløs og spekulere over et problem, vi ikke har fået løst. Man kan opleve tanker som “det går aldrig”, “jeg bliver aldrig færdig”, “jeg burde have gjort det her for længe siden”, “jeg skal kunne klare det her”, osv. Stress er den følelse, der opstår, når der bliver stillet krav til os, som vi oplever at have svært ved at honorere – uanset om er fordi vi har alt for mange opgaver at løse, eller det er fordi vi ikke selv tror på, at vi kan det, der skal til for at løse en given opgave – f.eks. den stress, vi kan opleve før en eksamen.

Men stress er også en fysisk reaktion, som kan mærkes og måles i kroppen. Når vi oplever stress, sker der det samme, som når vi oplever angst, nemlig at kroppen reagerer med at gøre sig klar til kamp ved at udskille særlige stresshormoner. Dette bevirker, at vi bl.a. begynder at trække vejret hurtigere for at få mere ilt til blodet og dermed ud til musklerne. Hjertet pumper hurtigere, blodet løber i højere grad ud til de store muskler, som er vigtige i en kampsituation, og fordøjelsen sættes i stå for ikke at spilde vigtig energi. Vi mærker dette i form af hjertebanken, snurren i hænder og fødder, sommerfugle i maven eller kvalme, svimmelhed, indre uro mm.

At føle sig stresset i kortere perioder er ikke spor farligt og en naturlig del af det at være menneske. Enkeltstående stress- eller angstreaktioner kan faktisk være med til at styrke immunforsvaret, og mange kender til følelsen af en vis tilfredsstillelse ved at have meget travlt i en periode og opnå gode resultater ved det. Problemerne opstår, hvis vi meget af tiden føler os stressede og dermed kontinuerligt har stresshormoner i blodet. Så har kroppen og psyken ikke mulighed for at restituere sig og komme tilbage til sin “fred og ingen fare”-tilstand. Konsekvenserne af dette bliver stresssymptomer som depression, hukommelsesbesvær, koncentrationsbesvær, søvnbesvær, irritabilitet, energiløshed, tendens til at isolere sig, glædesløshed, fysiske spændinger og et dårligere immunforsvar, som gør os mere modtagelige for småinfektioner. Derved kan stressens onde cirkel let opstå, hvor kroppen og sindet fortæller, at man ikke må slappe af endnu, og at man skal være på mærkerne og være produktiv, mens man samtidig føler sig træt og energiforladt, ikke kan koncentrere sig om sine opgaver, ligger syg oftere eller får symptomer som hovedpine, smerter og influenzalignende symptomer. Derved præsterer man dårligere og får flere ting at blive stresset over.

Årsager
I de senere år har man i medierne kunnet læse og høre en del om netop de alvorlige konsekvenser ved stress, da samfundet i disse år oplever en stærk stigning i antallet af mennesker, der får diagnosen stress. Man er begyndt at kalde stress “den moderne syge” og det anslås, at omkring 430.000 danskere lider af stress – dvs. er stressede i en sådan grad, at de er blevet syge af det. Nogle stressforskere taler om “præstationssamfundet”, som stiller krav til os om at være succesrige, aktive og produktive i en grad, som de fleste ikke kan leve op til, og at flere og flere derfor bliver stressede. For høje præstationskrav kan også stamme fra konkrete situationer såsom det at have et job, hvor der fra ledelsens side er urealistiskhøje forventninger, eller hvor man er usikker på sin egen position. Men forventninger og høje krav kan også komme indefra, fra det enkelte menneskes egne tanker og antagelser om, hvad man bør skulle klare, eller angst for ikke at slå til og blive en fiasko i egne eller andres øjne. Perfektionisme og meget høje krav til sig selv kan føre til “over-præstation”, hvor man tilsidesætter sine egne behov for afslapning, hvile og fornøjelser af frygt for konsekvenserne af ikke at være i gang med at præstere noget “fornuftigt”. Udover ydre og indre krav til præstation og succes kan store omvæltninger i livssituation være kilder til stress. Det kan være såvel negative som positive begivenheder såsom skilsmisse, flytning, fødsler, nyt job mm., der kan belaste og hive os ud af de vante rutiner og kræve af os, at vi bruger en stor del mere energi på at klare dagligdagen, end vi har brug for normalt.

Det kan også være stressende at mangle social støtte i sin dagligdag, så man står alene med for mange opgaver. Hver især er disse måske ikke uoverkommelige, men bliver det, når de ikke kan deles med andre - enten ved, at man konkret får hjælp til dem, eller ved at man kan “læsse af” på nogen, når det er hårdt. Endelig kan belastninger som megen støj og kulde i f.eks. hjemmet eller jobsammenhæng være kilder til stress.

Behandling
Hvis man er blevet stresset i en grad, så man er blevet syg af det, er det vigtigt, at man kontakter sin læge og drøfter sin situation med ham eller hende. Lægen kan være med til at stille diagnosen, og det er også ham eller hende, der kan udfærdige en sygemelding, hvis dette er nødvendigt. Endelig kan lægen bedømme, om der er behov for medicinering i form af eksmpelvis antidepressiv medicin, hvis der er depressive symptomer med i billedet, eller sovedmedicin, hvis man er plaget af søvnproblemer.

En person, der er syg af stress, har først og fremmest brug for, så hurtigt som muligt, at få reduceret eller fjernet kilden eller kilderne til stress samt få muliggjort hvile og restitution. Dette kan bl.a. ske ved en hel- eller deltidssygemelding fra job eller studie. Hvis kilden til stress findes på arbejdspladsen kan der senere være tale om et decideret jobskifte for ikke at komme tilbage i den stressfremkaldende situation efter en sygeperiode og således risikere, at problemet hurtigt opstår igen.Men for at helbrede og ikke mindst forebygge ny stress, har mange stor gavn af psykologhjælp i form af kognitiv adfærdsterapi.

I terapien ser man bl.a. på hvilken adfærd, der øger eller reducerer stress. I den mest belastede periode kan man arbejde med at strukturere de dagligdags aktiviteter, der er nødvendige, og som er svære at overskue, når man er akut stresset og måske ovenikøbet også deprimeret. En vigtig del af denne strukturering er ofte også frasortering af aktiviteter for at opnå en balance mellem aktivitet og hvile, som passer til den stressede persons aktuelle energiressourcer. Der arbejdes med at finde og være opmærksom på egne grænser og få mere realistiske forventninger til sig selv, ikke blot i sygeperioden, men også bagefter, for at reducere risikoen for nye stressproblemer. En meget vigtig del af behandlingen bliver derfor at identificere eventuelle urealistiske antagelser og tankemønstre, som gør sårbar overfor stress. Det kan være tanker om at “alle andre vil kunne klare det her, det er mig, der er særligt svag”, “hvis jeg ikke kan klare det hele, vil andre opfatte mig som en taber” el. lign. Sådanne antagelser vil man arbejde med at sætte spørgsmålstegn ved og ikke mindst teste, for at den stressede person opnår indsigt i, at han eller hun ikke behøver at præstere 100% for at være god nok eller opnå anseelse i andres øjne. Den stressede person skal så at sige lære “kun” at præstere 75% for ikke at bruge sig selv helt op. Der kan endvidere være brug for at få ændret på tanker om det at slappe af, lave ingenting eller i hvert fald at lave ikke-resultatorienterede aktiviteter. Rigtigt mange opfatter sådanne “ikke-aktiviteter” som spild af tid eller føler sig ikke berettiget til at sidde og slappe af, når nu der er så meget, der skal gøres. Men uden perioder, hvor man tømmer hovedet og slapper af, enten det er med en bog, med fjernsynet, under en gåtur, i hobbyrummet eller bare ved at sidde og kigge ud af vinduet, får vi ikke det vigtige fald i stresshormoner og dermed den restitution af kroppen og sindet, som gør os i stand til at være resultatorienterede og produktive senere. For at forebygge ny stress har mange altså brug for at lære en ny måde at se på effektivitet og produktivitet, som også giver plads til at lade op og lave nogle af alle de ting, der giver ny energi og nyt overskud.

Sammenfattende er behandlingen af stress altså dels en her-og-nu-indsats for at reducere den akutte belastning, og dels et grundigt kig på hverdagen og ens tanker om og forventninger til sig selv for at foretage ændringer, der forebygger nye problemer med stress og i stedet danner grundlag for en sundere hverdag fremover.

Læs mere under afsnittet om kognitiv adfærdsterapi.