Hvad er trikotillomani?

Trikotillomani betegnes som en bestemt type adfærd, som kommer til udtryk ved hårudrivning. Der er ikke blot tale om en dårlig vane, men ufrivillige og tvangsprægede handlinger, som den ramte har svært ved at stoppe og kontrollere.

Hårudrivningen kan forekomme alle de steder på kroppen, hvor der er hårvækst. Forskellige grader af hårudrivning kan finde sted, således at håret kan udtyndes eller at der sågar kan forekomme skaldede områder.

Mennesker der lider af trikotillomani trækker oftest hår ud i skjul eller når de er alene, da hårudrivningen er forbundet med stor skamfølelse.

Personer med trikotillomani kan desuden opleve helbredsmæssige konsekvenser som for eksempel infektioner, ardannelse, hudirritationer. Fejlernæring kan forekomme som konsekvens af indtagelse af hår.

I diagnosesystemet er trikotillomani kategoriseret under vane- og impulshandlinger. Disse karakteriseres ved ”gentagne handlinger, der er uden fornuftsmæssig begrundelse og kontrol, og som almindeligvis er til skade for vedkommende selv”. Trikotillomani er beslægtet med en anden lidelse, som vi kender som OCD (se nærmere beskrivelse af OCD under behandlingsområder). 
Mennesker der lider af trikotillomani udfører ofte hårudrivningen nærmest per automatik, og tænker ikke nærmere over, at de udfører adfærden. De kan være i gang med en anden aktivitet samtidig, såsom læsning, tale i telefon eller at se fjernsyn. For andre mennesker er det en mere bevidst aktivitet.

Ofte fortæller personer der lider af trikotillomani, at hårrivning ikke producerer smerte, men nærmere en nydelsesfuld tilstand.

Hvad kendetegner trikotillomani?


For at få stillet diagnosen trikotillomani skal følgende kriterier opfyldes:

  • Der er en tiltagende følelse af anspændthed umiddelbart før man river sit hår ud, eller når man forsøger at modstå trangen.
  • Der er en følelse af tilfredsstillelse, lettelse eller velvære efter hårudrivning.
  • Udrivningen af håret kan ikke forklares ved hjælp af andre fysiske eller psykiske lidelser.
  • Udbredt forringelse af sociale, arbejds- og/eller studiemæssige forhold som resultat af hårudrivningen.

Som følge af trikotillomanien kan man opleve andre vanskeligheder såsom depression, socialfobi og selvværdsproblemer.

Ifølge undersøgelser anslås det, at 1-3 % af befolkningen opfylder diagnosekriterierne.

Imens forekomsten af trikotillomani er nogenlunde ligeligt fordelt blandt mænd og kvinder i barndoms- og ungdomsårene, men senere i livet forekommer tilstanden hyppigere hos kvinder. De fleste mennesker, der lider af trikotillomani, udvikler lidelsen tidligt i livet.

Generelt er trikotillomani en kompliceret diagnose, og der er oftest mange aspekter indblandede i både udløsende og vedligeholdende faktorer.

Behandling af trikotillomani


I behandlingen anvender vi blandt andet adfærdsregulerende teknikker til at reducere hårudrivningen. De uhensigtsmæssige vaner kan karakteriseres som mønstre, der aktivt vedligeholdes hver gang man udfører sin vane. I den forbindelse arbejder vi med at aflede opmærksomheden fra de impulser, der fører til hårudtrækning. Dette kræver en øget opmærksomhed, som vi opøver i sessionerne såvel som med hjemmearbejde.

Desuden fokuserer vi at lære trangen at kende og at genkende trangen inden den bliver for stærk og for svær at modstå. Detaljerig registrering af adfærden omkring hårudrivningen er nødvendig, for at undersøge omstændighederne.

Vi arbejder med afspændings- og vejrtrækningsøvelser med henblik på at berolige nervesystemet og samle fokus. I sessionerne danner vi grobund for at identificere og sidenhen eliminere, undgå eller ændre bestemte aktiviteter, ydre eller indre faktorer, der har indflydelse på hårudrivning.

Endvidere kan det være relevant at fokusere på mulige bagvedliggende psykologiske årsager til trikotillomanien; større indsigt i livsomstændigheder og udløsende faktorer for lidelsens forekomst.

Skin picking (Dermatillomani)
...

er en beslægtet type af adfærd, som ligner trikotillomani. Som begrebet indikerer, har mennesker der lider af skin picking (dermatillomani), en ufrivillig trang til at pille i hudens overflader – ofte i skadelig grad. De hyppigst udsatte områder kan være ansigtet, læber, hovedbund, mave, bryst, ryg, skuldre, ben – desuden negle, tånegle og neglebånd.

Mennesker med skin picking kan som en konsekvens af lidelsen opleve helbredsmæssige konsekvenser i form af ardannelser, sår, hævelser og infektioner i de ramte områder på kroppen.

Følgerne af at være ramt af lidelsen kan være oplevelser af ydmygelser, forlegenhed og skamfuldhed i sociale sammenhænge.

Konsekvenserne heraf kan være isolation og ensomhed. Afdækning af kroppen i form af tøj, makeup og plaster er en almindelig del af at forsøge at skjule synligheden af lidelsen. I forskningslitteraturen foreslås mange lighedstræk med trikotillomani og neglebidning.

Neglebidning/onychophagia
...

er ligeledes en beslægtet type af adfærd, som ligner trikotillomani. Den kan også kategoriseres inden for gruppen af vane- og impulshandlinger.

Personen der bider negle bliver ved indtil neglen er bidt helt ind til huden og længere endnu, indtil de bløder. Neglebideren går konstant rundt med røde, ømme og nogle gange betændte fingre. Udover de psykologiske følgevirkninger kan det være smertefuldt.

At holde hænderne på ryggen eller i lommen er en typisk adfærd for neglebideren. Oplevelser af skamfuldhed, social flovhed og kontroltab kan præge neglebidere.

Neglebidning menes at have mange fællestræk med trikotillomani og skin picking.