Det gode match - et spørgsmål om kemi og et lille kig backstage

Når man står overfor at skulle påbegynde et terapiforløb, gør de fleste sig overvejelser om, hvordan man finder den bedst mulige terapeut - de mange forskellige behandlere og behandlingsretninger er som en jungle, der er vanskelig at navigere i, samtidig med, at det er overordentligt vigtigt at få navigeret sig det helt rigtige sted hen. Et terapiforløb koster både tid, energi og penge, og når man står og har brug for hjælp, er det rigtigt ærgerligt at bruge dette på den forkerte behandling eller behandler. Derfor får – og besvarer - vi ofte spørgsmål fra måske kommende klienter om, hvordan vi arbejder, hvad vores erfaring og specialer er, hvor lang tids behandling, man skal regne med at skulle gennemgå osv osv.  Ét spørgsmål, der ofte dukker op, er endvidere spørgsmålet om kemi: Hvordan bliver jeg mest muligt sikker på, at jeg “klikker” med den psykolog, jeg får en tid hos - og ikke mindst; hvad gør jeg, hvis kemien bare ikke er der? I Praksis for Kognitiv Terapi har vi stor forståelse for dette spørgsmål – dét at føle sig tryg, tillidsfuld og veltilpas i selskab med sin psykolog og at opleve, at man kan opnå et fælles sprog og en fælles forståelse af terapiens temaer, er én af de vigtigste forudsætninger for, at terapiforløbet bliver så effektivt og gavnligt som muligt. Så hvad gør vi for at optimere sandsynligheden for det gode match? 

Først og fremmest er vi – og størstedelen af alle psykologer – gennem mange års erfaring vant til at arbejde med mange forskellige mennesker med mange forskellige personligheder – nogle taler lidt, andre taler meget, nogle trives med et stille og roligt tempo og andre vil have fart på, nogle skal man gå lidt forsigtigt til og andre ønsker én, der udfordrer dem fra starten. En del af det psykologfaglige arbejde er at kunne tilpasse sig dette og gå til det terapeutiske arbejde på en made, der passer den enkelte – den fleksibilitet er en del af vores helt normale arbejdsdag, og derfor bliver vi hver dag trænet I at være “elastiske” og kunne møde - og mødes med - de fleste. 

En anden process, der skal sikre det gode match er den, der går I gang, når du ringer eller skriver og vil bestille en tid. Vi tager en kort snak med dig om, hvad du ønsker at arbejde med i terapiforløbet og danner os et indtryk af, hvem du vil være et godt match med – dén vurdering er  ofte ikke så synlig, men det er én, der altid foregår, når vi tilbyder en tid hos én af os, for selvom vi stort set arbejder med de samme problematikker og temaer og anvender de samme metoder, er vi psykologer også individer med særlige forcer og interessefelter, som vi har I tankerne, når vi laver nye aftaler. 

Slutteligt er det vigtigt at slå fast med syvtommersøm, at man aldrig skal være bange for at tage temaet omkring kemi eller andre problemer I relationen op, hvis det kommer til at fylde i dét terapiforløb, man påbegynder. Man kan være bekymret for at støde deres psykolog eller gøre hende/ham ked af det – men det er heldigvis en helt ubegrundet bekymring. Først og fremmest er vi optagede af, at vores klienter får den bedst mulige behandling; får det bedre og kommer videre med det, der er svært for dem. Og vi er helt klar over, at ingen af os kan være den helt rigtige psykolog til samtlige de mennesker, vi kommer til at møde I løbet af vores arbejdsliv – det er simpelthen ikke muligt. Til gengæld bliver vi dygtigere psykologer, når vores klienter fortæller os, hvis de ikke er veltilpasse I relationen til os – det kan være, der er måder, vi gør eller taler om ting på, som skal justeres, og at forløbet og relationen kan blive vendt til det bedre på grund af dét. Og er det bare ikke det rette match, er der ingen, der bliver sure eller kede af det – det ville fakrisk være temmeligt uprofessionelt – derimod kan vores bedste hjælp så blive at hjælpe dig videre til en kollega, som du vil passe bedre sammen med. Så spørg, gå til os og tal højt om det – det er ikke spor farligt!