Specialiseret kognitiv behandling af socialangst/socialfobi

 

De fleste mennesker kender nok til at være nervøse, inden de skal holde en tale eller et foredrag, gå til eksamen eller på anden måde være "på" foran andre mennesker. En vis portion nervøsistet er endda ofte med til at skærpe vores sanser og vores tanker, sådan at præstationen bliver bedre, og vi kan bagefter føle os lettede og tænke, at situationen blev godt overstået.

Men for nogle mennesker kan situationer som disse, endda blot dét at skulle række hånden op i klassen, være til middag hos bekendte eller spørge en fremmed om vej, give anledning til så voldsom angst og ubehag, at sådanne situationer hellere undgås, og såfremt de opstår, bruger disse personer ofte time- eller dagevis bagefter på at analysere deres ord, mimik og tonefald for at finde ud af, om det, det gjorde var pinligt, kikset eller på anden måde tiltrak sig uheldig opmærksomhed.Disse mennesker lider af det, man kalder socialfobi - angsten for at blive bedømt negativt af andre.

For nogle socialfobikere er det alle sociale situationer, der opleves som ekstremt angstprovokerende, hvilket kan føre til social isolation og ensomhed. For andre er det særlige situationer, såsom at spise eller tale foran andre, der giver problemer. Fælles for socialfobi i alle sine former er, at den griber forstyrrende ind i personens liv og skaber problemer i forhold til daglige gøremål, arbejde og/eller sociale funktionsniveau.

En person, der lider af socialfobi har ofte problemskabende forestillinger eller antagelser om, hvordan man skal være, for at være god nok, samt om hvordan eller i hvor høj grad andre mennesker lægger mærke til og bedømmer én. Man kan f.eks. være sikker på, at andre nok aldrig er nervøse, når de skal tale offentligt, eller man kan være overbevist om, at alles øjne er rettet mod netop én selv, opmærksomme på, hvordan man nu klarer den forestående situation og klar til at slå ned på den mindste usikkerhed.

 

Det kan også være, at man har en antagelse, der siger, at "hvis alle ikke kan lide mig er jeg ikke god nok" eller "hvis jeg fremstår usikker overfor andre, vil de tage afstand fra mig". Sådanne overbevisninger fører til, at mange sociale situationer bliver angstprovokerende, og ens opmærksomhed vil ofte blive fokuseret på at finde samtlige små tegn, der kunne tale for og imod, at man klarer sig dårligt. Oftest bliver man nervøs, og symptomerne på dette - rødmen, stammen, rysten på hænderne, sveden - indgår i den onde cirkel, der bekræfter én i, at man er "forkert" og tiltrækker sig negativ opmærksomhed.

 

I den kognitive adfærdsterapi arbejder psykologen med at finde frem til de antagelser, den socialfobiske person har, og som skaber problemer i sociale situationer.

 

Vedkommende vil ofte handle som om disse antagelser var ét hundrede procent sande, og i terapien fokuseres der på at finde frem til andre mulige "sandheder" og andre måder at fortolke sociale interaktioner på, samt på at bringe forestillingerne om andres bedømmelser ned på et mere realistisk niveau. Ligesom ved de andre angstlidelser er en stor del af den kognitive adfærdsterapi at lave små øvelser og hjemmearbejde, der sikrer, at klienten får prøvet de frygtede situationer af og på denne måde kan få brudt sine forestillinger om, at der nok sker noget helt forfærdeligt, hvis de begiver sig ud i dem. Disse nye erfaringer vil efterhånden "overdøve" de negative forestillinger og gøre det langt mindre angstprovokerende at befinde sig i sociale situationer.

Læs mere under afsnittet om kognitiv terapi.

TYPO3 CMS