Stress

Hvad er stress?

Alle mennesker kender til følelsen af stress og til at omtale sig selv som stresset; det kan være, når vi har hovedet fuldt af tanker om alt det, vi skal nå på jobbet, før juleaften, før sommerferien, før eksamen – når vi føler os stakåndede eller har hjertebanken af travlhed, løber i cirkler mellem tyve forskellige ting uden helt at have hovedet med i dem eller ligger søvnløs og spekulerer over et problem, vi ikke har fået løst. Så kan vi opleve tanker som “det går aldrig”, “jeg bliver aldrig færdig”, “jeg burde have gjort det her for længe siden”, “jeg skal kunne klare det her”, osv. og mærker, at kroppen og hovedet kører i et ekstra højt gear.

Men stress behøver ikke at handle om travlhed eller sure pligter; det kan også opstå af at man har for lidt at lave, at livet byder på svære begivenheder eller situationer som er mentalt udfordrende og indebærer store omstillinger

 

Stress er den følelse, der opstår, når der bliver stillet krav til os, som vi oplever at have svært ved at honorere – uanset om er fordi vi har for mange eller for svære opgaver at løse, eller det er fordi, vi befinder os i livsomstændigheder, som tærer på vores overskud ud over det sædvanlige. 

 

Et andet og måske mere præcist ord for stress er derfor belastningsreaktion – vi reagerer på udfordringer, som er belastende for os.

En væsentlig komponent i stress/belastningsreaktion er den fysiske reaktion, som kan mærkes og måles i kroppen. Når vi oplever stress, sker der det samme, som når vi oplever angst, nemlig at kroppen reagerer med at gøre sig klar til kamp ved at udskille særlige stresshormoner. Dette bevirker, at vi bl.a. begynder at trække vejret hurtigere for at få mere ilt til blodet og dermed ud til musklerne. Hjertet pumper hurtigere, blodet løber i højere grad ud til de store muskler, som er vigtige i en kampsituation, og fordøjelsen sættes i stå for ikke at spilde vigtig energi. Vi mærker dette i form af hjertebanken, snurren i hænder og fødder, sommerfugle i maven eller kvalme, svimmelhed, indre uro mm.


At føle sig stresset og belastet i kortere perioder er ikke spor farligt og en naturlig del af det at være menneske. Enkeltstående stress- eller angstreaktioner kan faktisk være med til at styrke immunforsvaret, og mange kender til følelsen af en vis tilfredsstillelse ved at lykkes med en vanskelig opgave eller have meget travlt i en periode og opnå gode resultater ved det. De fysiske tegn på stress kan opleves som spænding, og man kan føle sig ”høj” på stress, hvis den opleves meningsfuld og forbigående. Problemerne opstår, hvis stresstilstanden står på for længe og vi dermed kontinuerligt har mange stresshormoner i blodet. Så har kroppen og psyken ikke mulighed for at restituere sig og komme tilbage til sin “fred og ingen fare”-tilstand. Konsekvenserne af dette bliver stresssymptomer som depression, hukommelsesbesvær, koncentrationsbesvær, søvnbesvær, irritabilitet, energiløshed, tendens til at isolere sig, glædesløshed, fysiske spændinger og et dårligere immunforsvar, som gør os mere modtagelige for småinfektioner. Derved kan en ond cirkel let opstå, hvor kroppen og sindet fortæller, at man ikke må slappe af endnu, og at man skal være på mærkerne og være produktiv, mens man samtidig føler sig træt og energiforladt, ikke kan koncentrere sig om sine opgaver, ligger syg oftere eller får symptomer som hovedpine, smerter og influenzalignende symptomer. Derved præsterer man dårligere og får flere ting at blive stresset over, ligesom man kan opleve selvbebrejdelser over, at man ikke ”bare kan tage sig sammen” og derfor ikke under sig selv restitution. 

Årsager


I de senere år har man i medierne kunnet læse og høre en del om netop de alvorlige konsekvenser ved stress, da samfundet i disse år oplever en stærk stigning i antallet af mennesker, der får diagnosen stress. Stress omtales som “den moderne syge”, og nogle stressforskere taler om “præstationssamfundet”, som stiller krav til os om at være succesrige, aktive og produktive i en grad, som de fleste ikke kan leve op til, således at flere og flere bliver stressede. Kulturelle og samfundsmæssige forhold kan altså være blandt kilderne til stress.

For høje præstationskrav kan også stamme fra mere afgrænsede her-og-nu-situationer såsom det at have et job, hvor der fra ledelsens side er urealistisk høje forventninger, eller hvor man er usikker på sin egen position. Og endelig kan forventninger og høje krav også komme indefra, fra det enkelte menneskes egne tanker og antagelser om, hvad man bør skulle klare, eller angst for ikke at slå til og blive en fiasko i egne eller andres øjne. Perfektionisme og meget høje krav til sig selv kan føre til “overpræstation”, hvor man tilsidesætter sine egne behov for afslapning, hvile og fornøjelser af frygt for konsekvenserne af ikke at være i gang med at præstere noget “fornuftigt”.

Udover ydre og indre krav til præstation og succes kan store omvæltninger i livssituation være kilder til stress. Det kan være såvel negative som positive begivenheder såsom skilsmisse, flytning, fødsler, nyt job mm., der kan belaste og hive os ud af de vante rutiner og kræve af os, at vi bruger en stor del mere energi på at klare dagligdagen, end vi gør under normale omstændigheder.

Det kan også være stressende at mangle social støtte i sin dagligdag, så man står alene med for mange opgaver. Hver især er disse måske ikke uoverkommelige, men bliver det, når de ikke kan deles med andre - enten ved, at man konkret får hjælp til dem, eller ved at man kan “læsse af” på nogen, når det er hårdt. Endelig kan belastninger som megen støj og kulde f.eks. i hjemmet eller i jobsammenhæng være kilder til stress. 

Behandling
 

I et terapiforløb for stressramte er noget af det første, vi fokuserer på, hvordan vi bedst muligt får reduceret eller fjernet kilderne til stress og får muliggjort hvile og restitution. Det kan bl.a. ske ved en hel- eller deltidssygemelding fra job eller studie, og her skal din læge naturligvis medinddrages. Når kilden til stress reduceres, skaber det øget plads og overskud til det terapeutiske arbejde, der skal hindre stressen i at fortsætte eller komme igen.

I terapien arbejder vi meget konkret med at se på hvilken adfærd, der øger eller reducerer stress. I den mest belastede periode kan vi arbejde med at strukturere de dagligdags aktiviteter, der er nødvendige, og som er svære at overskue, når man er akut stresset og måske oven i købet også deprimeret. En vigtig del af denne strukturering er ofte også at få sorteret i aktiviteter for at opnå en balance mellem aktivitet og hvile, som passer til dine helt aktuelle energiressourcer. Vi arbejde med at mærke egne grænser og få mere realistiske forventninger til sig selv, ikke blot i sygeperioden men også bagefter, for at reducere risikoen for nye stressproblemer.

En meget vigtig del af behandlingen bliver derfor at finde ud af, om du har antagelser eller tankemønstre, som gør dig sårbar overfor mere stress. Det kan være tanker om at “alle andre vil kunne klare det her, det er mig, der er særligt svag”, “hvis jeg ikke kan klare det hele, vil andre opfatte mig som en taber”, ”hvis jeg ikke gør det her, går det helt galt” el. lign. Sådanne antagelser vil vi arbejde med at sætte spørgsmålstegn ved og ikke mindst teste, for at du opnår indsigt i, at du ikke behøver at præstere 100% for at være god nok eller opnå anseelse i andres øjne. Det gælder om at lære “kun” at præstere 75% for ikke at bruge sig selv helt op og for at have overskud tilbage til i morgen.

Mange har også glæde af at få udfordret deres tanker om det at slappe af, lave ingenting eller i hvert fald at lave ikke-resultatorienterede aktiviteter – ofte bliver sådan ”ikke-aktivitet” opfattet som spild af tid, og man føler sig ikke berettiget til at sidde og slappe af, når nu der er så meget, der skal gøres. Men uden perioder, hvor man tømmer hovedet og slapper af, enten det er med en bog, med fjernsynet, under en gåtur, i hobbyrummet eller bare ved at sidde og kigge ud af vinduet, får vi ikke det vigtige fald i stresshormoner og dermed den restitution af kroppen og sindet, som gør os i stand til at være resultatorienterede og produktive senere. For at forebygge ny stress har mange altså brug for at lære en ny måde at se på effektivitet og produktivitet, som også giver plads til at lade op og lave nogle af alle de ting, der giver ny energi og nyt overskud.

Det er dog vigtigt at understrege, at stress bestemt ikke bare skal anses som noget selvforskyldt eller indefra kommende. En vigtig del af terapiforløbet er også at være opmærksom på de udefrakommende belastninger, som alle mennesker ville reagere på, og undersøge i hvilken grad det kan lade sig gøre at ændre på disse. Det kan f.eks. dreje sig om relationer til andre mennesker eller om arbejdsforhold og andres forventninger til dine præstationer. Når den akutte stress er velbehandlet, og der er overskud til det, kan vi derfor med fordel se på, om der er noget, der kan forandres på disse felter, eller om det i højere grad drejer sig om at sige farvel til noget, der ikke lader sig forandre til det bedre.

Sammenfattende er behandlingen af stress altså dels en her-og-nu-indsats for at reducere den akutte belastning, og dels et grundigt kig på hverdagen, dine livsvilkår og dine forventninger til dig selv for at foretage ændringer, der forebygger nye problemer med stress og i stedet danner grundlag for en sundere hverdag fremover.

Læs mere under afsnittet om kognitiv adfærdsterapi

TYPO3 CMS