STRESS

Hvad er stress?

Alle mennesker kender til følelsen af stress og til at omtale sig selv som stresset; det kan være, når vi har hovedet fuldt af tanker om alt det, vi skal nå på jobbet, før juleaften, før sommerferien, før eksamen – når vi føler os stakåndede eller har hjertebanken af travlhed, løber i cirkler mellem tyve forskellige ting uden helt at have hovedet med i dem eller ligger søvnløs og spekulerer over et problem, vi ikke har fået løst. Så kan vi opleve tanker som “det går aldrig”, “jeg bliver aldrig færdig”, “jeg burde have gjort det her for længe siden”, “jeg skal kunne klare det her”, osv. og mærker, at kroppen og hovedet kører i et ekstra højt gear.

Men stress behøver ikke at handle om travlhed eller sure pligter; det kan også opstå af at man har for lidt at lave, at livet byder på svære begivenheder eller situationer som er mentalt udfordrende og indebærer store omstillinger

Et andet og måske mere præcist ord for stress er derfor belastningsreaktion – vi reagerer på udfordringer, som er belastende for os.

DEN FYSISKE REAKTION PÅ STRESS

En væsentlig komponent i stress/belastningsreaktion er den fysiske reaktion, som kan mærkes og måles i kroppen. Når vi oplever stress, sker der det samme, som når vi oplever angst, nemlig at kroppen reagerer med at gøre sig klar til kamp ved at udskille særlige stresshormoner. Dette bevirker, at vi bl.a. begynder at trække vejret hurtigere for at få mere ilt til blodet og dermed ud til musklerne. Hjertet pumper hurtigere, blodet løber i højere grad ud til de store muskler, som er vigtige i en kampsituation, og fordøjelsen sættes i stå for ikke at spilde vigtig energi. Vi mærker dette i form af hjertebanken, snurren i hænder og fødder, sommerfugle i maven eller kvalme, svimmelhed, indre uro mm.

Psykologerne i København K
Telefon: 33 24 24 98

Psykologen i Hellerup
Telefon:
39 77 50 28

STRESS ER EN NATURLIG REAKTION

At føle sig stresset og belastet i kortere perioder er ikke spor farligt og en naturlig del af det at være menneske. Enkeltstående stress- eller angstreaktioner kan faktisk være med til at styrke immunforsvaret, og mange kender til følelsen af en vis tilfredsstillelse ved at lykkes med en vanskelig opgave eller have meget travlt i en periode og opnå gode resultater ved det. De fysiske tegn på stress kan opleves som spænding, og man kan føle sig ”høj” på stress, hvis den opleves meningsfuld og forbigående.

NÅR STRESS BLIVER PROBLEMATISK OG GIVER MISTRIVSEL

Problemerne opstår, hvis stresstilstanden står på for længe og vi dermed kontinuerligt har mange stresshormoner i blodet. Så har kroppen og psyken ikke mulighed for at restituere sig og komme tilbage til sin “fred og ingen fare”-tilstand.

Konsekvenserne af den langvarige stresspåvirkning bliver stresssymptomer som hukommelsesbesvær, koncentrationsbesvær, søvnbesvær, irritabilitet, energiløshed, tendens til at isolere sig, glædesløshed, fysiske spændinger og et dårligere immunforsvar, som gør os mere modtagelige for småinfektioner. 

Når stresssymptomerne først er etableret, kan en ond cirkel let opstå. Kroppen og sindet fortæller, at man ikke må slappe af endnu, men at man skal være på mærkerne og være produktiv, mens man samtidig føler sig træt og energiforladt, ikke kan koncentrere sig om sine opgaver. Man ligger syg oftere eller får symptomer som hovedpine, smerter og influenzalignende symptomer. 

Derved præsterer man dårligere og får flere ting at blive stresset over, ligesom man kan opleve selvbebrejdelser over, at man ikke ”bare kan tage sig sammen” og derfor ikke under sig selv restitution. Mange kan også opleve  en indre uro eller rastløshed, der bevirker at man føler man ikke kan slappe af,selv når man forsøger at ‘lave ingenting’ eller tage en pause.

ÅRSAGER TIL STRESS

I de senere år har man i medierne kunnet læse og høre en del om netop de alvorlige konsekvenser ved stress, da samfundet i disse år oplever en stærk stigning i antallet af mennesker, der får diagnosen stress. Stress omtales som “den moderne syge”,

FOKUS PÅ PRÆSTATIONER SOM ÅRSAG TIL STRESS

Nogle stressforskere taler om “præstationssamfundet”, som stiller krav til os om at være succesrige, aktive og produktive i en grad, som de fleste ikke kan leve op til, således at flere og flere bliver stressede. Kulturelle og samfundsmæssige forhold kan altså være blandt kilderne til stress.

For høje præstationskrav kan også stamme fra mere afgrænsede her-og-nu-situationer såsom det at have et job, hvor der fra ledelsens side er urealistisk høje forventninger, eller hvor man er usikker på sin egen position. Og endelig kan forventninger og høje krav også komme indefra, fra det enkelte menneskes egne tanker og antagelser om, hvad man bør skulle klare, eller angst for ikke at slå til og blive en fiasko i egne eller andres øjne.

Perfektionisme og meget høje krav til sig selv kan føre til “overpræstation”, hvor man tilsidesætter sine egne behov for afslapning, hvile og fornøjelser af frygt for konsekvenserne af ikke at være i gang med at præstere noget “fornuftigt”.

BELASTNINGER I LIVSVILKÅR SOM ÅRSAG TIL STRESS

Udover ydre og indre krav til præstation og succes kan store omvæltninger i livssituation være kilder til stress. Det kan være såvel negative som positive begivenheder såsom skilsmisse, flytning, fødsler, nyt job mm., der kan belaste og hive os ud af de vante rutiner og kræve af os, at vi bruger en stor del mere energi på at klare dagligdagen, end vi gør under normale omstændigheder.

Det kan også være stressende at mangle social støtte i sin dagligdag, så man står alene med for mange opgaver. Hver især er disse måske ikke uoverkommelige, men bliver det, når de ikke kan deles med andre – enten ved, at man konkret får hjælp til dem, eller ved at man kan “læsse af” på nogen, når det er hårdt. 

Endelig kan belastninger som megen støj og kulde f.eks. i hjemmet eller i jobsammenhæng være kilder til stress. Hos psykologen vil man sammen kigge på hvad der for den enkelte har medført stress.

BEHANDLING AF STRESS HOS PSYKOLOGERNE I KØBENHAVN OG HELLERUP

I et kognitivt terapiforløb for stressramte er noget af det første, vi fokuserer på, hvordan vi bedst muligt får reduceret eller fjernet kilderne til stress og får muliggjort hvile og restitution. Det kan bl.a. ske ved en hel- eller deltidssygemelding fra job eller studie, og her skal din læge naturligvis medinddrages.

Når kilden til stress reduceres, skaber det øget plads og overskud til det terapeutiske arbejde, der skal hindre stressen i at fortsætte eller komme igen.

DEN KOGNITIVE TERAPI OG KONKRET STRESSREDUKTION

I terapien arbejder vi meget konkret med at se på hvilken adfærd, der øger eller reducerer stress. I den mest belastede periode kan vi arbejde med at strukturere de dagligdags aktiviteter, der er nødvendige, og som er svære at overskue, når man er akut stresset og måske oven i købet også deprimeret eller der er tilstødt angst. En vigtig del af denne strukturering er ofte også at få sorteret i aktiviteter for at opnå en balance mellem aktivitet og hvile, som passer til dine helt aktuelle energiressourcer. Vi arbejde med at mærke og respektere egne grænser og få mere realistiske forventninger til sig selv, ikke blot i sygeperioden men også bagefter, for at reducere risikoen for nye stressproblemer.

AT REDUCERE STRESS VED AT ÆNDRE ANTAGELSER OG TANKEMØNSTRE

En meget vigtig del af behandlingen hos psykologen bliver derfor at finde ud af, om du har antagelser eller tankemønstre, som gør dig sårbar overfor mere stress. Det kan være tanker om at “alle andre vil kunne klare det her, det er mig, der er særligt svag”, “hvis jeg ikke kan klare det hele, vil andre opfatte mig som en taber”, ”hvis jeg ikke gør det her, går det helt galt” el. lign. Sådanne antagelser vil vi arbejde med at sætte spørgsmålstegn ved og ikke mindst teste, for at du opnår indsigt i, at du ikke behøver at præstere 100% for at være god nok eller opnå anseelse i andres øjne. Det gælder om at lære “kun” at præstere 75% for ikke at bruge sig selv helt op og for at have overskud tilbage til i morgen. 

BEHANDLING AF STRESS, AT HUSKE PAUSER OG MELLEMRUM

Mange har også glæde af sammen med psykologen, at få udfordret deres tanker om det at slappe af, lave ingenting eller i hvert fald at lave ikke-resultatorienterede aktiviteter – ofte bliver sådan ”ikke-aktivitet” opfattet som spild af tid, og man føler sig ikke berettiget til at sidde og slappe af, når nu der er så meget, der skal gøres. Men uden perioder, hvor man tømmer hovedet og slapper af, enten det er med en bog, med fjernsynet, under en gåtur, i hobbyrummet eller bare ved at sidde og kigge ud af vinduet, får vi ikke det vigtige fald i stresshormoner og dermed den restitution af kroppen og sindet, som gør os i stand til at være resultatorienterede og produktive senere. 

For at forebygge ny stress har mange altså brug for at lære en ny måde at se på effektivitet og produktivitet, som også giver plads til at lade op og lave nogle af alle de ting, der giver ny energi og nyt overskud. Man skal lære at se værdien af mellemrummene mellem aktiviteter. Det er netop mellemrummene, der er forudsætningen for at vi på andre tidspunkter kan være produktive.

STRESS ER IKKE ‘KUN’ ET INDIVIDUELT PROBLEM

Mange mennesker der oplever stress, kan have en selvbebrejdende tilgang til deres stressproblematik.

Det er dog vigtigt at understrege, at stress bestemt ikke bare skal anses som noget selvforskyldt eller indefra kommende.

En vigtig del af det kognitive terapiforløb hos psykologen er også at identificere og være opmærksom på de udefrakommende belastninger, som alle mennesker ville reagere på, og undersøge i hvilken grad det kan lade sig gøre at ændre på disse. Det kan f.eks. dreje sig om relationer til andre mennesker eller om arbejdsforhold og andres forventninger til dine præstationer. Når den akutte stress er velbehandlet, og der er overskud til det, kan vi derfor med fordel se på, om der er noget, der kan forandres på disse felter, eller om det i højere grad drejer sig om at sige farvel til noget, der ikke lader sig forandre til det bedre.

Sammenfattende er behandlingen af stress altså dels en her-og-nu-indsats for at reducere den akutte belastning, og dels et grundigt kig på hverdagen, dine livsvilkår og dine forventninger til dig selv for at foretage ændringer, der forebygger nye problemer med stress og i stedet danner grundlag for en sundere hverdag fremover.

KOGNITIV TERAPI OG METAKOGNITIV TERAPI

Læs mere om psykologbehandling under afsnittene om metakognitiv terapi og kognitiv adfærdsterapi

Du kan bestille tid til behandling af stress og belastningsreaktioner hos psykologerne i Praksis for Kognitiv Terapi i København og Hellerup

FAQ – SPØRGSMÅL OG SVAR OM STRESS

Stress betyder belastning og er dén tilstand, der opstår, når de udfordringer, opgaver og belastninger, et menneske står over for, overstiger dets aktuelle ressourcer og /eller hvad et menneske typisk har godt af og kan holde til over tid.

Ordet stress bliver både benyttet om den almindelige følelse af at være belastet eller travl i hverdagen og så den behandlingskrævende tilstand, som opstår efter for lang tid med for store belastninger. Den sidstnævnte tilstand kræver ofte hjælp i form af hel- eller deltidssygemelding, psykologhjælp og grundig planlægning af en gradvis tilbagevending til arbejde/beskæftigelse.

Der er mange forskellige symptomer på en stresstilstand, og hvert enkelt menneske har sin unikke sammensætning. Typiske symptomer inkluderer hjertebanken, uro, rastløshed, anspændthed, træthed, tristhed, nervøsitet, hukommelses- og koncentrationsbesvær, kort lunte/irritabilitet, grådtendens og en følelse af uoverskuelighed. Mange oplever også forskellige fysiske (somatiske) symptomer, herunder smerter, spændinger og opblussen af lidelser, man i forvejen har.

De fleste forbinder stress med en tilstand, der opstår pga. for stor travlhed over længere tid. Travlhed er dog langt fra det eneste, der kan forårsage stress – alle omstændigheder, som er belastende og medfører, at man skal håndtere mere, end man har ressourcer til eller mere, end er sundt for et menneske, kan forårsage stress. Blandt andre stressfremkaldende faktorer kan være mangel på beskæftigelse, meningsløse arbejdsopgaver, for meget eller for lidt ansvar, økonomiske vanskeligheder, forstyrret eller manglende søvn, mangel på pauser, sygdom (egen eller pårørendes), ”for meget af det gode” i form af en for høj mængde opgaver, man ellers er glad for – og meget mere. Ofte er der tale om en kombination af flere faktorer som baggrund for en stresstilstand.

Ja – alle kan få stress! Da alle mennesker har en grænse for sin formåen og samtidig nogle helt normale fysiske og psykologiske behov, kan alle mennesker blive sat i omstændigheder, som overstiger deres mulighed for at trives samt håndtere deres udfordringer. Der kan være individuelle forskelle på, hvornår, man bliver stresset og over hvad, ligesom man kan være mere sårbar overfor stress i nogle perioder og livsfaser end andre – men alle kan principielt blive ramt.

Hvis man bliver ramt af stress, er det vigtigt at bevare optimismen og vide, at tilstanden går over med tid og den rette hjælp. Det tager ofte længere tid, end man indledende forventer eller håber at kunne løse problemet med, men langt de fleste opnår en følelse af at være tilbage på normal kraft. Mange oplever dog efter et stressforløb, at de i højere grad kan mærke deres grænser og ikke ”kan” svinge sig op i samme gear som før, de fik stress. Flere vælger også at justere deres arbejdsmængder eller antallet af forskellige hverv og opgaver, der påtager sig. Disse valg og forandringer er gavnlige og sunde justeringer, som bidrager til at sænke risikoen for at udvikle stress igen, og det er vigtigt ikke at forveksle dem med varige mén eller skader efter stressforløbet. En dygtig psykolog kan hjælpe med at finde denne balance og til at acceptere den som en sund levevis fremfor en svaghed eller noget skamfuldt.

En stresstilstand behandles først og fremmest ved at reducere mængden og sværhedsgraden af belastninger, så kroppen og sindet får ro, og stressniveauet derved stille og roligt normaliseres. Hvilke tiltag, der skal til, afhænger af stresstilstandens sværhedsgrad, herunder hvor længe, den har stået på. Der kan f.eks. være tale om heltidssygemelding, deltidssygemelding eller en justering af de forskellige opgaver, man håndterer ifbm arbejde, studie og fritid. Ligesom når man er kommet til skade med kroppen, starter man med at reducere belastningen til langt under det normale, og så trapper man stille og roligt op i takt med, at helingsprocessen skrider fremad.

Når man er syg af stress, er det oftest yderst vanskeligt at overskue forandringsprocesser og valg samt at tage beslutninger. Man har derfor brug for hjælp til at stoppe op, identificere de faktorer, der stresser, og til at sortere i de opgaver og belastninger, der er mulighed for at justere på.

Ofte er det hjælpsomt at få hjælp hos en psykolog med ekspertise indenfor stressbehandling. Hos psykologen kan man bl.a. få konkrete anvisninger på, hvad et realistisk aktivitetsniveau er, hvilke former for aktiviteter, der er passende og gavnlige, hvordan man kommer bedst tilbage på arbejde mm. Terapiforløbet hjælper også tit med accepten af, at man har brug for at skrue ned, at man ikke ”bare skal tage sig sammen” samt til at finde en ny og sundere balance på den anden side.

Det er meget forskelligt, hvor længe et stressforløb tager – det afhænger af sværhedsgraden af stresstilstanden, hvor længe, stresstilstanden har varet, i hvilket omfang ens øvrige livsomstændigheder tillader justeringer og meget mere. Oftest vil den stressramte opleve, at der, når stresstilstanden først er erkendt, viser sig at være behov for længere tids sygemelding og/eller tilpasninger af aktiviteter, end man først troede. Dette skyldes mange ting, heriblandt, at stresstilstanden i sig selv forstyrrer én i at mærke, hvor dårligt, man har det, og at man først får det realistiske billede af, hvor stresset, man er, når man er stoppet op. Mange kan blive forskrækkede over dette, og det er vigtigt at få hjælp af stresseksperter, eksempelvis læge og/eller psykolog for at få normaliseret dette, bevare optimismen og fastholde skånetiltagene, så lang tid, der er brug for dem og ikke komme til at vende tilbage til sit tidligere aktivitetsniveau for hurtigt. Når det gøres rigtigt og grundigt, er der al grund til at tro på, at man kommer tilbage til sit sædvanlige niveau.

Det er vigtigt at understrege, at alle mennesker kan blive stressede, hvis de udsættes for usunde eller uforholdsmæssigt krævende vilkår over længere tid. Man bør derfor være skeptisk overfor løfter eller krav om, at man ”bare skal lade være med at stresse” – bliver man syg af stress, har man levet i en belastningsmæssig ubalance i for lang tid, og man kan ikke vælge fra, at man reagerer på dette.

Det enkelte menneskes stresstærskel kan dog i nogle tilfælde påvirkes af forskellige faktorer såsom visse personlighedstræk eller psykiske lidelser og problemstillinger. Mennesker, som er meget perfektionistiske eller hvis selvværd er meget afhængigt af deres præstationer, vil eksempelvis være mere udsat for stress, da de vil have en tendens til at arbejde for meget og for længe med opgaver og være optaget af risikoen for at fejle eller få kritik. I sådanne tilfælde vil et terapiforløb med fokus på dette være forebyggende for nye stressproblematikker.

STRESS  – KOGNITIVE PSYKOLOGER I KØBENHAVN K OG HELLERUP

Stress – Klienterne i vores kognitive psykolog praksis kommer fra mange dele af København og området nord for København f.eks. fra Ordrup, Skovshoved, Charlottenlund, Østerbro, Nørrebro, Frederiksberg, Nordhavn, Klampenborg, Lyngby, Gentofte, Hellerup, TaarbækKøbenhavn K, Vesterbro, Amager, Valby, Sydhavnen, m.fl

STRESS