DEPRESSION

Hvad er Depression 

Depression er blandt de hyppigst forekommende psykiske lidelser, og det anslås at der på ethvert givet tidspunkt er ca. 5% af befolkningen, der lider af depression.

“At være deprimeret” bliver ofte brugt som et udtryk for at have en dårlig dag eller at være i dårligt humør, men at have en egentlig depression er langt mere alvorligt end disse almindelige humørsvingninger.

Symptomerne på depression inkluderer

  • Følelsen af nedtrykthed og håbløshed
  • Manglende energi
  • Manglende interesse i ting, der plejede at interessere én
  • Fravær af glæde og lyst
  • Koncentrationsbesvær
  • Skyldfølelse
  • Øget eller sænket søvnbehov
  • Mindsket appetit – i visse tilfælde øget appetit efter særligt søde sager
  • Grublen over fortiden på en negativ måde
  • Tanker om død eller selvmord
  • Indre uro eller følelse af hæmning, lammelse

Psykologerne i København K
Telefon: 33 24 24 98

Psykologen i Hellerup
Telefon:
39 77 50 28

Den enkelte depressive episode går ofte over efter en periode på 3-6 måneder, men da det er utroligt smertefuldt at være deprimeret, og risikoen for nye depressioner er højere uden relevant behandling, anbefales det altid at søge velkvalificeret hjælp for en depression.

Depression kan behandles både med terapi og med medicin – på det psykoterapeutiske område er kognitiv adfærdsterapi og den metakognitive terapi de mest effektive og veldokumenterede metode til depressionsbehandling.

Depressionens onde cirkel

I den kognitive terapi arbejder vi med at bryde de onde cirkler, der opstår i såvel tanke som handling, når man er deprimeret. Lider man af en depression, vil man typisk opleve, at tankerne kredser om tunge emner og er præget af meget negative tolkninger og vurderinger af én selv, verden og éns egen fremtid. Som følge af dette vil man ofte give op på forhånd og trække sig fra en række aktiviteter, fordi man regner med, at de alligevel går galt, er nyttesløse, eller at man ikke kan klare dem. Da depressionen samtidig påvirker både energiniveau og tænkning negativt, bliver konsekvensen samlet, at selv små opgaver vokser sig store og uoverskuelige og forbindes med nært forestående nederlag. I stedet vil man måske tilbringe mange timer med at sove eller på anden måde være inaktiv. Dette har uheldigvis den effekt, at man bliver mere energiforladt og at den depressive tilstand forværres – en effekt de fleste vil kende også fra helt almindelige dage, hvor man har været meget inaktiv og kan opleve at glide hen i en tilstand af tristhed og træthed, som er svær at bryde.

Andre negative konsekvenser kan være, at man kommer til helt at mangle succesoplevelser, og at man kan bebrejde sig selv, at man ikke ”bare tager sig sammen”. Tankerne bliver ekstra sorte, og energien daler yderligere – en ond cirkel er skabt.

Den kognitive psykologbehandling

For at komme depressionen til livs er det derfor vigtigt, at vi fokuserer på både de tanker og handlinger, som vedligeholder den depressive tilstand og finder måder at vende disse til nogle, der kan hjælpe dig ud af depressionen og give et øget energiniveau. 

Der er flere konstruktive tilgange til at arbejde terapeutisk med depression.

Én af de centrale arbejdsmetoder kan være at udfordre og omstrukturere de negative, automatiske tanker, som præger den depressive tænkning.

Ved hjælp af bl.a. grundig samtale og tankejournaler lærer man her at ”fange” de depressive tanker og udfordre dem bl.a. ved at undersøge, hvilke argumenter og beviser, der egentlig er for, at tankerne har ret og hvilke erfaringer, der støtter dem. På den måde lærer man ikke bare at godtage de pessimistiske og selvbebrejdende tanker, selvom de fylder mest. I stedet får man et nyt perspektiv på dem som ”bare tanker” og ikke en afspejling af sandheden.

For nogle har det god effekt at lære at finde alternative tanker, som er mere realistiske udlægninger af en given situation. Andre har bedre gavn af en tilgang, hvor de lærer at gå på afstand af tankerne og ikke beskæftige sig med indholdet af dem. At bruge mange timer dagligt på at ruminere og bekymre sig om fremtiden eller sin egen følelse af utilstrækkelig, har sjældent den store positive effekt. Jo mere tid og energi vi bruger på vores negative tanker, jo mere deprimeret bliver vi.

I kognitiv adfærdsterapi lærer man at genkende negative, automatiske tanker for hvad de er og kunne tackle dem på mere konstruktive måder.

Vi bruger også tid på dét at forstå, hvordan en depression påvirker både krop og sind, så det ikke er rimeligt at forlange af sig selv, at man bare lige skal kunne præstere, som man plejer at kunne – fremskridtene er nødt til at komme ét skridt ad gangen, og det er okay, at det tager lidt tid.

Disse nye tilgange til de depressive tanker giver mere gåpåmod og mere energi til at prøve nogle af de aktiviteter og situationer af, som man ellers har undgået eller opgivet. Arbejdet med tankerne lægger altså op til, at arbejdet med handlingerne kan lykkes.

Samtidig arbejder vi nemlig med i et rimeligt og realistisk tempo at igangsætte nogle aktiviteter på en måde, der kan sammenlignes med genoptræning – ligesom når man har haft brækket et ben, giver det ikke mening at ræse afsted og komme til at gøre problemet værre ved at overanstrenge sig. Sådan en tilgang vil kun bevirke, at man får mere ondt og mister tiltroen til, at man kan få det bedre – det vil altså forværre problemet. I stedet har man brug for gradvist at øge aktivitetsniveauet på en måde, der er overskuelig og kan lykkes.

Det er også vigtigt, at indholdet af aktiviteterne er noget, der er meningsfuldt og under normale omstændigheder bidrager til velvære. Selvom man kun oplever en brøkdel af den sædvanlige glæde ved aktiviteten, giver selv de små positive glimt mening og baner vejen for de større.

Tilbagefaldsforebyggelse af Depression

Opsummerende vil man gennem den kognitive terapi skabe oplevelser, der bidrager til at bygge energiniveauet og gåpåmodet op og som igen kan støtte arbejdet med at udfordre de opgivende tanker.  

Hvor store eller små skridt, man bevæger sig frem med, afhænger altid af, hvad der fungerer for den enkelte. Det afgørende er at få succesoplevelser, der giver overskud og mod på mere. 

Når depressionen letter, og der er mindre behov for at arbejde med de helt akutte situationer, fokuserer vi på tilbagefaldsforebyggelse og på at blive klædt bedst muligt på til at slippe terapiforløbet. Efter at have haft en depression bliver mange forståeligt skræmte over alle tanker og følelser, der minder om den depressive tilstand og kommer måske til at tolke dem som symptomer på tilbagefald. Det kan give anledning til negative, automatiske tanker, hvor man tolker sig selv som skrøbelig eller håbløs, selvom følelserne måske var ganske naturlige og passede fint til den situation, man var i. Derfor arbejder vi grundigt med dét at kunne opleve dagligdags triste tanker og følelser og at kunne skelne dem fra egentlige depressive symptomer.

Samtidig arbejder vi naturligvis også med at lægge en plan for, hvad man gør, hvis der skulle opstå egentlige depressive symptomer igen, så udviklingen kan vendes, inden en ny depression får for godt fat.

Depression som følge af andre lidelser

Depressioner eller depressive symptomer kan ofte ses i tilknytning til andre problematikker som f.eks. angst og OCD. Det er derfor altid vigtigt at være opmærksom på, om der er flere lidelser til stede, således at man får den optimale og relevante behandling. Når depressive symptomer støder til f.eks. en angstlidelse, vil de ofte lette, når den primære lidelse bliver behandlet. Din psykolog vil selvfølgelig være opmærksom på, i hvilken grad depressionsbehandling og anden behandling skal vægtes, og hvad der skal prioriteres højest.

Psykologerne ved Praksis for Kognitiv Terapi i København og Hellerup

Psykologerne ved Praksis for Kognitiv Terapi i København K og Hellerup har mange års erfaring med depression og depressionsbehandling. Praksis for Kognitiv Terapi  blev grundlagt i 2003 og var således en af de første psykologpraksisser der tilbød Kognitiv terapi.  Alle psykologerne er autoriseret og har en videregående uddannelse i kognitiv terapi og/eller metakognitiv terapi. 

Efter første samtale i Praksis for KognitivTerapi vil psykologen vurderere, hvilken behandlingsform der er mest velegnet til netop din problemstilling. Psykologen vil tilrettelægge et individuelt behandlingsforløb med de metoder, der er mest evidente og vil skabe de bedste og mest varige resultater for dig. 

Efter et forløb i Praksis for Kognitiv Terapi vil du

  • Have opnået forståelse for din depression  
  • Fået nogle brugbare kognitive eller metakognitive redskaber til at tackle din depression
  • Være  godt rustet i tilbagefaldsforebyggelse så depressionen ikke kommer tilbage

Læs mere under afsnittet om kognitiv terapi og metakognitiv terapi

Du kan bestille tid til behandling af depression hos psykologerne i Praksis for Kognitiv Terapi i København  eller Praksis for Kognitiv Terapi i Hellerup

Ønsker du at blive klogere på depression så kan du læse mere på depressionsforeningens hjemmeside

FAQ – SPØRGSMÅL OG SVAR OM DEPRESSION

Hvad er depression?

Depression (også kaldet depressiv lidelse eller klinisk depression) er en almindelig, men alvorlig stemningslidelse. Det forårsager alvorlige symptomer, der påvirker, hvordan du føler, tænker og håndterer daglige aktiviteter, såsom at sove, spise eller arbejde. Blandt kernesymptomerne på depression er tristhed, skyldfølelse, manglende lyst, initiativ og energi – du kan læse om mere om symptomer på depression længere nede i FAQ’en

For at blive diagnosticeret med depression skal symptomerne være til stede i mindst to uger.

Hvilke typer depression findes der?

Der er forskellige typer af depression, hvoraf nogle udvikler sig på grund af særlige omstændigheder.

  • Depression (enkeltepisode/tilbagevendende), som omfatter symptomer på depression det meste af tiden i mindst 2 uger, og som typisk forstyrrer ens evne til at arbejde, sove, studere og spise.
  • Vedvarende depressiv lidelse (også kaldet dystymi), som ofte omfatter mindre alvorlige symptomer på depression, der varer meget længere, typisk i mindst 2 år.
  • Perinatal depression (fødselsdepression) som opstår, når en kvinde eller mand oplever alvorlig depression under graviditeten eller efter fødslen.
  • Sæsonbestemt affektiv lidelse (ofte omtalt som vinterdepression), som kommer og går med årstiderne; starter typisk i det sene efterår og tidlig vinter og går væk i løbet af foråret og sommeren.
  • Depression med symptomer på psykose, som er en alvorlig form for depression, hvor en person oplever psykosesymptomer, såsom vrangforestillinger (forstyrrende og forvrængende overbevisninger) eller hallucinationer (at høre eller se ting, som andre ikke ser eller hører).

Hvad er symptomerne på depression?

Under en depression/depressiv episode oplever den ramte at have symptomer det meste af dagen, næsten hver dag. Symptomerne kan blandt andet omfatte:

  • Følelser af tristhed, at have let til tårer, tomhed eller håbløshed
  • Vredesudbrud, irritabilitet eller frustration.
  • Tab af interesse i eller fornøjelse ved de fleste eller alle normale aktiviteter, såsom sociale aktiviteter, sex, hobbyer eller sport
  • Søvnforstyrrelser, herunder søvnløshed eller for meget søvn
  • Træthed og mangel på energi, så selv små opgaver kræver en ekstra indsats
  • Nedsat appetit og deraf følgende vægttab eller øget trang til mad og deraf følgende vægtøgning
  • Angst, uro eller rastløshed
  • Langsom tænkning, tale eller kropsbevægelser
  • Følelser af værdiløshed eller skyld, fiksering på tidligere fiaskoer eller selvbebrejdelser
  • Besvær med at tænke, koncentrere sig, træffe beslutninger og huske ting
  • Hyppige eller tilbagevendende tanker om død, selvmordstanker, selvmordsforsøg eller selvmord
  • Uforklarlige fysiske problemer såsom rygsmerter eller hovedpine

For mange mennesker med depression er symptomerne alvorlige nok til at forårsage mærkbare problemer i de daglige aktiviteter, såsom arbejde, skole, sociale aktiviteter eller i forholdet til andre. Nogle mennesker kan føle sig meget triste eller ulykkelige uden egentlig at vide hvorfor.

Depression har forskellige sværhedsgrader og man taler om 3 niveauer:

  1. Mild depression
  2. Moderat depression
  3. Svær depression

Hvordan behandler man depression?

Antidepressiv medicin og psykoterapi er effektiv for de fleste mennesker med depression, ofte i kombination. Din læge eller en speciallæge i psykiatri (psykiater) kan ordinere medicin for at lindre symptomer. Psykologer og visse psykiatere kan behandle depression vha. terapi.  Nedenfor kan du læse om hhv. kognitiv adfærdsterapi og metakognitiv terapi mod depression.

Hvordan behandles depression med kognitiv adfærdsterapi?

Kognitiv adfærdsterapi (CBT) er en form for psykoterapi. I denne form for terapi arbejder man på at ændre tankemønstre for at hjælpe med at ændre stemninger og adfærd. Der fokuseres på at forstå negative følelser og handlinger som resultatet af forvrængede eller problematiske tanker og overbevisninger i nutiden snarere end af ubevidste kræfter fra fortiden.

Kognitiv adfærdsterapi er en blanding af hhv. kognitiv terapi og adfærdsterapi. Kognitiv terapi fokuserer på din tænkning og tolkning af de situationer, du befinder dig i. Adfærdsterapi retter sig specifikt mod handlinger og adfærd.

Når man arbejder kognitivt adfærdsterapeutisk med depression fokuserer man blandt andet på at ændre de negative automatiske tanker om tolkninger af situationer som værende håbløse, tanker om sig selv som skyldig, uduelig mm samt tanker om, at det ikke nytter at prøve at gøre noget ved udfordrende situationer. Man arbejder endvidere med at tilpasse aktivitetsniveauet, således at det hverken bliver for højt eller for lavt, samt med at prøve passende situationer af for at opleve, at tingene ikke forløber så negativt, som den depressive tænkning forudser.

Med kognitiv adfærdsterapi træner man således at blive opmærksom på og justere negative mønstre (både tankemæssige, følelsesmæssige og adfærdsmæssige) og hjælpes til at omformulere automatisk tænkning samt få en mere hensigtsmæssig adfærd.

Metoderne i kognitiv adfærdsterapi kan og skal også anvendes uden for terapeutens kontor, således at man træner mestringsværktøjer til at hjælpe sig igennem udfordringer i sin hverdag.

Kan man kombinere medicin og terapi mod depression?

Kognitiv adfærdsterapi (CBT) kan godt kombineres med antidepressiv medicin. Mange undersøgelser viser, at medicin og kognitiv adfærdsterapi forstærker hinandens effekt.

Kognitiv adfærdsterapi (CBT) mod depression har gode forskningsmæssige resultater. Det er en evidensbaseret terapiform og er den mest anbefalede terapiform til depressionsbehandling.

Hvordan behandler man depression med metakognitiv terapi?

Metakognitiv terapi er en terapiform udviklet af klinisk psykolog og professor Adrian Wells.

Ifølge metakognitiv terapi udvikler de fleste psykologiske lidelser sig fra uhensigtsmæssige mestringsstrategier som f.eks. grublerier og bekymringer og ud fra de såkaldte metakognitive overbevisninger.

Metakognitive overbevisninger er overbevisninger om den måde, vi tænker på. For eksempel har mange mennesker med psykiske lidelser følgende metakognitive overbevisninger:

  • “Mine bekymringer er ukontrollerbare”,
  • “Jeg er nødt til at bekymre mig for at få det bedre”
  • ”At analysere mine problemer/symptomer, kan hjælpe mig med at finde en løsning/et svar/være på forkant.” 

Dette kan få en til at at bekymre sig om samt fokusere på negative tanker, hvilket igen kan få en til at føle sig mere ængstelig eller depressiv. Fordi man ikke tror på, at bekymringer kan stoppes, begynder man at bruge forskellige strategier til at kontrollere bekymringer.

De uhensigtsmæssige mestringsstrategier kaldes for kognitive opmærksomhedssyndrom (CAS), der hovedsageligt består af grublerier og bekymringer, men også tankeundertrykkelse, overvågning for trusler, konstant monitorering af symptomer (f.eks. puha jeg er stadig trist og træt) undgåelsesadfærd, isolation og tryghedssøgning.

Metakognitiv terapi hjælper med at reducere ruminationerne og bekymringerne vha. en teknik kaldet detached mindfulness.

Detached mindfulness betyder dét at observere tanker og følelser uden at engagere sig i dem eller undertrykke dem. Bare at kunne observere sine tanker uden at give dem opmærksomhed. Dette giver sindet mulighed for at helbrede sig selv fra negative tanker og følelser, hvilket er en evne, som alle naturligt har, men som skal trænes op. Igennem et metakognitivt forløb får man nogle nye strategier således, at man kan få en mere fleksibel kontrol over sin opmærksomhed og tænkning.

Undersøgelser viser, at 70 % oplever betydelig bedring og symptomlindring efter et metakognitivt psykologforløb, og at 80 % bliver helbredt af metakognitiv terapi som behandling af depression.

Et typisk metakognitivt psykologforløb består af 12-14 sessioner.

DEPRESSION – KOGNITIVE PSYKOLOGER I KØBENHAVN K OG HELLERUP

Depression – Klienterne i vores psykolog praksis kommer fra mange dele af København og det Nordkøbenhavnske område bl.a. fraOrdrup, Charlottenlund, Lyngby, Skovshoved, Klampenborg, Gentofte, Hellerup, Taarbæk, København K, Vesterbro, Østerbro, Nørrebro, Nordhavn, Amager, Valby, Sydhavnen, m.fl

Psykologerne:

DEPRESSION