GENERALISERET ANGST (GAD)

Hvad er Generaliseret Angst 

GAD står for Generalized Anxiety Disorder, på dansk generaliseret angst. Det centrale problem i lidelsen er en vedvarende angst, som er generaliseret, dvs. knyttet til alle aspekter af livet. Angsten er således ikke rettet mod specifikke situationer og omstændigheder, som man ser det ved f.eks. panikangst, fobier eller OCD. For personen med generaliseret angst (GAD) kan der eksempelvis være tale om en konstant bekymring eller frygt for, at man selv eller ens nærmeste skal blive syge eller komme ud for en ulykke, at man mister sit job, at man kommer i økonomiske problemer osv.

Bekymringerne er ikke realistiske , men alligevel er man ude og stand til at styre eller kontrollere dem, hvilket medfører, at de beskæftiger ens tanker dagligt i en længere periode.

Dette kan ofte efterlade personen med følelser såsom angst, frustration og depression. Generaliseret angst (GAD) er således en angstlidelse, som, alt efter sværhedsgraden, kan være meget invaliderende. 

De meste fremtrædende symptomer på generaliseret angst (GAD) er vedholdende:

  • Grublen/bekymringer
  • Nervøsitet
  • Rysten
  • Muskelspændinger
  • Svedtendens
  • Ørhed i hovedet
  • Hjertebanken
  • Svimmelhed
  • Trykken i maven
  • Frygt for at blive sindssyg
  • Mundtørhed
  • Rastløshed/vanskelighed ved at slappe af

Psykologerne i København K
Telefon: 33 24 24 98

Psykologerne i Hellerup
Telefon:
39 77 50 28

Generaliseret angst, den once cirkel

Kognitiv adfærdsterapi har vist sig effektiv ved generaliseret angst (GAD). Her finder du og psykologen i fællesskab frem til de begivenheder og situationer, som typisk er  forbundet med ængstelse – og til de tankegange som leder til angst.

Ofte finder vi, at man kommer til at anvende en række uhensigtsmæssige og urealistiske tankemønstre som så skal erstattes af en række nye og hensigtsmæssige tankemønstre.

Man kan f.eks.bekymre sig dagligt over, om ens børn får en uddannelse, om der bliver indbrud i hjemmet, om man bliver syg eller om der er styr på økonomien. Oftest ligger den tankegang bag, at bekymringerne er nødvendige og konstruktive i forhold til at klare sig og være forberedt på problemerne. Med andre ord, kan man komme til at tilskrive det at bekymre sig noget positivt fordi: 

  • Så er jeg forberedt/ regne den ud
  • At bekymre mig på forhånd kan afhjælpe katastrofen
  • Jeg kan bedre cope med det hvis katastrofen skulle ske
  • Man kan jo ikke bare være passiv

Gennem den kognitive terapi skal man derfor lære, at bekymringerne for det første er overdrevne, for det andet at de endeløse spekulationer ikke fører noget positivt med sig, men snarere forårsager problemer i form af angstsymptomer og gør vedkommende mindre i stand til at klare hverdagen.

Tit og ofte vil man opleve, at jo mere man bekymrer sig, jo mere angst bliver man. Man kan derfor begynde at bekymre sig om at man bekymrer sig fordi:

  • Mine bekymringer er ude af kontrol
  • Mine tanker tager kontrollen over mig
  • Jeg får det så fysisk dårligt når jeg bekymrer mig
  • Jeg kan ikke falde i søvn når jeg bekymrer mig så meget

Det paradoksale er således, at man på den ene side ikke kan lade være med at bekymre sig, og på den anden side ikke ønsker at bekymre sig, da man oplever en bekymrings- og angstmæssig forværring.

Den Kognitive Behandling af Generaliseret Angst (GAD)

Det er derfor vigtigt, at blive bedre til at tackle sine bekymringer og få nogle redskaber så man undgår at falde i “angstens onde cirkel”. Vi arbejder her både på tankeplan ( at ændre tankemønstrene) og på adfærdsplan (at få en mere konstruktiv adfærd).

Endvidere skal klienten opnå vished om, at han eller hun kan mestre eventuelle problemer, hvis og når de opstår, og at fremad-tænkningen er unødvendig. Klienten skal således opøve et mentalt beredskab, så han eller hun ikke automatisk falder i de faldgruber, som leder til angst.

Som sagt har mange mennesker med generaliseret angst (GAD) en frygt for, at deres bekymringer er skadelig på den måde, at de fratager én kontrollen over sig selv eller gør én syg. Man vil derfor søge at undertrykke bekymringerne eller have en forestilling om, at man skal være fuldstændigt bekymringsfri for at kunne klare livet.

Undersøgelser viser, at alle mennesker bekymrer sig fra tid til anden. Det er derfor urealistisk at have for mål at være 100 % bekymringsfri.

Det er derfor også vigtigt, at arbejde med en normalisering og afmystificering af bekymringer, så at sige at “blive venner” med sine bekymringer, så de på den ene side ikke er til stede konstant, men på den anden side heller ikke ved deres blotte eksistens vækker nye bekymringer. 

Psykologerne ved Praksis for Kognitiv Terapi i København Og Hellerup

Psykologerne ved Praksis for Kognitiv Terapi i København og Hellerup har mange års erfaring med Generaliseret angst (GAD) og angstbehandling. Praksis for Kognitiv Terapi blev grundlagt i 2003 og var således, en af de første psykologpraksisser der tilbød Kognitiv Terapi. Alle psykologerne  er autoriserede, og har en videregående uddannelse i kognitiv terapi og/eller metakognitiv Terapi.

Efter den første indledende samtale i Praksis for Kognitiv Terapi vil din psykolog vurdere, hvilken behandlingsform der er mest velegnet til netop din problemstilling. Din psykolog vil tilrettelægge et individuelt behandlingsforløb til dig. I vil anvende de metoder der er mest evidente og som vil skabe de bedste behandlingsresultater for dig.

Efter et forløb i Praksis for Kognitiv Terapi i København eller Hellerup vil du:

  • Have opnået en forståelse for din angst
  • Have en redskabskasse fyldt med brugbare kognitive eller metakognitive redskaber til at tackle din generaliseret angst (GAD)
  • Være godt rustet i tilbagefaldsforebyggelse så din angst ikke kommer tilbage

 

Ønsker at du at blive klogere på generaliseret angst (GAD),  kognitiv terapi og metakognitiv terapi

Så kan du Læse mere under afsnittet om kognitiv terapi og metakognitiv terapi

Du kan også læse om generaliseret angst (GAD)  på angstforeningens hjemmeside. 

FAQ – SPØRGSMÅL OG SVAR OM GAD – GENERALISERET ANGST

Generaliseret angst er en angstlidelse, der er kendetegnet af et konstant forhøjet bekymringsniveau og en følelse af vedvarende uro, anspændthed og ængstelighed. Ofte bekymrer den ramte sig om en mængde forskellige ting, som frygtes at kunne gå galt, ramme én, mistes osv. Det kan f.eks. være ifht arbejde, sundhed, økonomi, sikkerhed, pårørendes velbefindende og meget andet. Mennesker med generaliseret angst rapporterer typisk, at deres bekymringer fylder for meget, både i form af, hvor lang tid, de bruger på bekymring i dagligdagen, og hvor meget de bliver negativt påvirket at bekymringerne.

Mennesker med generaliseret angst oplever en vedvarende følelse af anspændthed og ængstelighed, typisk ledsaget – og trigget – af en strøm af bekymringer om forskellige ting, der tænkes at kunne ske eller gå galt. Man oplever sig således som uforholdsmæssigt optaget af bekymringer, som skræmmer og er generende. De fleste beskriver en række fysiske tegn på angst og bekymring såsom spændinger, rysten, smerter, mundtørhed, svimmelhed mm.

Som hovedregel er angstniveauet, som er forbundet med generaliseret angst, lavere end den høje angst, der opleves i forbindelse med panikangstanfald. Hvor panikangstanfald kommer pludseligt, aftager relativt hurtigt og optræder med intervaller indimellem, opleves angsten i forbindelse med generaliseret angst mere som en konstant ”kværnende” bekymring og anspændthed. Mennesker med generaliseret angst oplever dog ikke sjældent enkelte angstanfald i forbindelse med deres angstlidelse, typisk i situationer, hvor angsten i særlig grad bliver trigget, eller hvor den ramte oplever, at en bekymring umiddelbart er ved at blive til virkelighed. At opleve enkelte panikanfald betyder dog ikke automatisk, at man også lider af panikangst.

I Praksis for Kognitiv Terapi oplever vi jævnligt at modtage nye klienter, der mener at have generaliseret angst men som viser sig at have OCD. Begge lidelser har dét tilfælles, at den ramte ofte er bange for, at der går noget galt med store konsekvenser for én selv og/eller andre. Dette kan nogle gange gøre det svært for lægmand at skelne imellem de to tilstande. En væsentlig forskel er dog, at for den GAD-ramte tænkes der tit primært i udefrakommende ulykker og negative begivenheder, som man ”rammes” af, og som står udenfor éns kontrol, og for den OCD-ramte er det personlige ansvar og kontrol næsten altid centralt i angsten. En person med OCD vil derfor typisk tænke i retning af, at ”der sker noget slemt – OG det er min skyld, fordi jeg har gjort sådan/ikke gjort sådan/glemt noget vigtigt/ikke koncentreret mig nok o.lign.). En person med GAD kan godt have tanker, der antager form af tvangstanker, dog ofte uden at disse helt er tilstrækkelige til at leve op til de diagnostiske kriterier for OCD. Det er dog ganske almindeligt og velkendt, at en del angstramte opfylder kriterierne for mere end én angstlidelse af gangen, så en person med OCD kan have en underliggende generaliseret angst, og en person med generaliseret angst kan også godt have OCD. Man er ikke automatisk mere ”syg” eller hårdere ramt af dén grund men skal naturligvis have hjælp hos en psykolog med forstand på begge dele.

Indenfor den kognitive gren af psykologien opfatter man det enkelte menneskes tanker om deres egne tanker som værende centrale i opståelsen af generaliseret angst.

Indenfor metakognitiv terapi taler man om metakognitive overbevisninger, hvilket vil sige de overbevisninger, vi har om vores tanker, følelser og indre tilstande – er de normale eller unormale, vigtige eller uvigtige, farlige eller ufarlige osv.

Mennesker, der lider af generaliseret angst, har ofte en overbevisning om deres bekymringer som værende nødvendige eller nyttige, selvom den høje forekomst af dem er pinefuldt generende. Typisk vil man på samme tid ønske bekymringerne væk og være bange for ikke at kunne klare sig, have styr på tingene eller kunne forudse problemer, hvis man ikke bruger tid på bekymringsaktiviteten. At bekymre sig og forudse problemer og negative begivenheder bliver altså en sikkerhedsstrategi, man benytter for at undgå situationer, hvor man vil være uforberedt og hjælpeløs, og som derfor kan gå galt.

I et terapiforløb til behandling af generaliseret angst vil man udfordre nødvendigheden af denne strategi og bl.a. lære at aflede sig selv fra bekymringerne, så man får erfaringer med, at mindre kan gøre det, at ting sjældent går så galt, og at man er tilstrækkeligt forberedt og kompetent til at navigere i forskellige situationer uden at have forudset og analyseret på alt.

Generaliseret angst kan behandles med gode resultater hos en psykolog med ekspertise indenfor angstbehandling. Kognitiv adfærdsterapi og metakognitiv terapi viser gode resultater ifht behandling af generaliseret angst.

I terapiforløbet har man blandt andet fokus på at forstå, at bekymringerne er en form for aktivitet eller adfærd, som man kan udøve kontrol over, og som kan reduceres. Det gælder så at sige ikke om at holde op med at bekymre sig, men om at bekymre sig ”ordentligt”, dvs. i et omfang, der er mere konstruktivt og ikke påvirker dagligdagen negativt.

Ofte arbejder man med udsættelse af bekymringerne, så disse koncentreres på særlige tidspunkter fremfor at spredes ud over hele dagen. At udsætte bekymringer kan forstås som en form for eksponering, hvor man gør dét, man er bange for – at ikke tage sig af sin bekymring – og derved opnår erfaringer med, at tingene ikke går så galt, som man frygter, og at mindre agtpågivenhed kan gøre det

Ligesom ved behandling af OCD og andre angstlidelser er der også fokus på normalisering af ubehagelige, indtrængende tanker og på, at det ikke er disse tanker, der er problemet – det er reaktionen på dem og dét, at man tager dem for alvorligt.

Generaliseret angst kan behandles både vha. kognitiv terapi og metakognitiv terapi. Når man behandler generaliseret angst, er det dog vigtigt, at der er en opmærksomhed på den angstramtes metakognitive overbevisninger om bekymringer. Når man lider af generaliseret angst, har man ofte nogle uhensigtsmæssige overbevisninger om dels, at bekymringerne er ukontrollable, dels at de er nødvendige for at forebygge problemer. Et fokus udelukkende på at udfordre bekymringernes sandsynlighed og lære at tænke i mere realistiske scenarier, vil ikke i tilstrækkelig grad afhjælpe en GAD-problematik. Først og fremmest skal den angstramte opnå indsigt i, at bekymringerne er en form for sikkerhedsadfærd, altså en strategi, man anvender for at have forudset risici og have kontrol, og som det føles skræmmende at opgive – men at man kan lære at forstyrre eller afbryde bekymringsaktiviteten og derved erfare, at langt mindre tænkning og bekymring er fuldt tilstrækkeligt.

GENERALISERET ANGST (GAD) – KOGNITIVE PSYKOLOGER I KØBENHAVN K OG HELLERUP

Generaliseret angst (GAD) – Klienterne i vores psykolog praksis kommer fra mange dele af København og det Nordkøbenhavnske område bl.a. fra Hellerup, Taarbæk, Ordrup, Charlottenlund, Lyngby, Skovshoved, Klampenborg, Gentofte, København K, Vesterbro, Østerbro, Nørrebro, Nordhavn, Amager, Valby, Sydhavnen, m.fl

Læs om eksamensangst

GENERALISERET ANGST (GAD)