OCD

Hvad er OCD?

OCD er for forkortelse for Obsessive Compulsive Disorder, det engelske navn for, hvad man på dansk kan kalde “obsessiv kompulsiv lidelse”  eller “lidelse med tvangstanker og tvangshandlinger”. 

OCD er en angstlidelse, hvor den OCD-ramte typisk både plages af tvangstanker og heraf følgende tvangshandlinger. Tvangstanker er pinagtigt generende og kan karakteriseres som indtrængende tanker eller tankebilleder om skræmmende ting eller hændelser. Tvangshandlinger gentages ofte igen og igen mens angsten er til stede, og har til formål at forhindre de frygtede ting i at ske.

Det kan være næsten umuligt at øve modstand mod tvangshandlingerne, når man har OCD, idet angsten så ofte forværres. Det er derfor lettere sagt end gjort “bare at lade være” med at udføre sine tvangshandlinger.

Det er vigtigt at bemærke, at den OCD-ramte godt selv ved, at det er hans eller hendes egne tanker der er på spil, og at at han eller hun er klar over, at tvangshandlingerne er overdrevne. 

Et eksempel på en OCD-problematik kunne være, at man får en tvangstanke om, at der sker ens kære noget, hvorefter man forsøger at sikre sig mod dette ved at undertrykke tanken eller tankebilledet, sige beskyttende remser eller foretage andre tvangshandlinger.

Et andet eksempel kunne være en tvangstanke  om at have fået bakterier på sig, hvis man har rørt ved et dørhåndtag. Den efterfølgende tvangshandling vil typisk være at vaske sine hænder igen og igen, indtil man føler sig helt sikker på, at bakterierne er væk. Måske undgår man helt at røre ved dørhåndtag.

Inderst inde ved den OCD-ramte godt, at det er overdrevet, men frygten og angsten for “hvad nu hvis” gør, at det alligevel er svært ikke, at reagere med tvangshandlinger. Mange med OCD lever derfor udfra devisen “better safe than sorry” 

Nedenfor kan du finde flere eksempler på typiske tvangstanker og tvangshandlinger.

Eksempler på tvangstanker

  • Jeg kommer til skade/jeg bliver sindssyg/jeg dør.
  • Det bliver pinligt, at …
  • Nogen jeg holder af, kommer til skade hvis ikke jeg …
  • Jeg bliver ensom, social udstødt fordi …
  • Jeg kommer i helvede for at at tænke/gøre …
  • Måske kan jeg ikke stole på mine sanser og hukommelse
  • Jeg kommer til at skade nogen ved at …
  • Bestemte tal, farver eller bogstaver er heldige/uheldige
  • Der kunne være noget giftigt i dette her …
  • Der er noget galt med mig- jeg er ved at blive syg/sindsyg
  • Jeg skal passe på for ikke at miste kontrollen og blive underlig og ligeglad
  • Der skal være orden i …
  • Jeg har ikke de rigtige følelser (eksempelvis kærlige følelser overfor min kæreste, mine børn)
  • Jeg kunne i virkeligheden være seksuelt afvigende (eksempelvis pædofil) eller have en anden seksualitet, end jeg tror.

Eksempler på Tvangshandlinger

  • Undgå omgang med bestemte objekter (f.eks. skarpe genstande) eller mennesker
  • Berøre bestemte ting på en bestemt måde og i bestemte situationer, evt ledsaget af tællen eller ord/remser eller til det føles “helt rigtigt”
  • Samle eller undlade at smide ud af frygt for konsekvenserne
  • Gøre ting i en bestemt rækkefølge
  • Skaffe sig af med ting p.g.a frygt for f.eks. rod, kaos eller skadelige genstande
  • Forsøge at kontrollere sine tanker eller følelser i bestemte situationer eller overfor bestemte genstande/personer
  • Søge bekræftelse hos andre
  • Tjekke
  • Tilstå
  • Tælle
  • Vaske/rense
  • Undskylde
  • Sige remser inde i hovedet
  • Gentage/omgøre
  • Bøn

KONTAKT PSYKOLOGERNE I KØBENHAVN ELLER HELLERUP

Vi har fast telefontid mandag til fredag mellem 8-17 i Praksis for Kognitiv Terapi.
Du kan ringe til psykologerne i Hellerup og København K for
tidsbestilling eller  relevante spørgsmål.

 

Psykologerne i København K
Telefon: 33 24 24 98

Psykologen i Hellerup
Telefon:
39 77 50 28

Hvem får OCD ?

I modsætning til tidligere hvor man mente at OCD var en yderst sjælden sygdom, har man nu fundet, at 2-3 % af befolkningen lider af OCD. Det svarer til, at der i Danmark er 100.000- 150.000 mennesker som kan opfylde de diagnostiske kriterier for OCD. OCD er således den fjerdehyppigste psykiske lidelse.

Der er lige mange mænd og kvinder, der lider af OCD, men der er en tendens til, at drenges OCD begynder lidt tidligere end pigers. Oftest viser OCD sig for første gang i barndommen, fra 7-års alderen og op til starten af 20´erne.

Typisk kan stress, for høje forventninger til sig selv eller andre kritiske begivenheder være en udløsende faktor. Personlighedstræk som perfektionisme, høj samvittigheds- og ansvarsfølelse, samt behov for kontrol  kan ligeledes være nogle træk som kan have en betydning for udviklingen af OCD. Der kan også være tale om en mere genetisk sårbarhed. De ansvarlige genvarianter er ikke fundet men kan ses som en disponerende faktor.

OCD-behandling

Samtidig med bevidstheden om, at OCD bestemt ikke er en sjælden sygdom, har man fundet ud af, at OCD kan behandles med særdeles gode resultater.

Psykologerne i Praksis for Kognitiv Terapi har arbejdet med OCD-behandling de sidste 17 år, og vi har igennem vores mangeårige erfaring stor kompetence indenfor OCD-området.

Forskning har dokumenteret, at den kognitive adfærdsterapi er den bedste terapiform til behandling af OCD. Denne terapi har lige så gode resultater som medicinsk behandling med SSRI-præparater, som er den anden mulige og effektive behandlingsform. Mange har endvidere god gavn af at kombinere SSRI-behandling og kognitiv terapi.

I den kognitive terapi mod OCD arbejder vi med tvangstankerne såvel som tvangshandlingerne. Psykologen og klienten arbejder bl.a. sammen for at finde frem til de antagelser eller den opfattelse af verden og sig selv, der fører til, at klienten kommer til at opfatte visse situationer eller tanker som katastrofale.

Eksempler på antagelser kunne være

  • Jeg kan ikke stole på mig selv
  • Hvis jeg kan tænke sådan, så kan jeg også finde på at gøre det
  • Jeg er uheldig, og det kan ske for netop mig
  • Mine tanker afslører, at jeg har lyst til at dette skal ske
  • Jeg er et dårligt menneske
  • Hvis jeg ikke har 100 % kontrol går det galt
  • Verdenen er et farlig sted (især for mig)

Størstedelen af alle med OCD har flere høje krav og forventninger til sig selv end de har til andre mennesker. Faktisk opleves de meget tolerante overfor andres levevis og er både meget forstående og ikke-dømmende overfor andre. Verdenen er typisk heller ikke så farlig for andre. Det er sjældent, at den OCD-ramte er specielt angst på andres vegne over, at de f.eks. har rørt ved et dørhåndtag. Samtidig opleves det heller ikke som farligt hvis andre har tvangstanker om deres kære for, “det er jo bare tanker”.

OCD’en får således opstillet nogle helt specielle regler som gælder for den OCD-ramte selv, men ikke for andre.

Det er disse antagelser og regler vi arbejder med i den kognitive terapi. Der kan tit være en sammenhæng mellem disse antagelser og et lavt selvværd.

At lære at gå imod OCD’en

I adfærdsterapien arbejder vi målrettet med at ændre adfærden. Som tidligere nævnt, kan adfærden både være tilstede som en konkret handling (f.eks tjekke, vaske, gentage, sige remser til det føles “helt rigtigt”) men også som undgåelsesadfærd f.eks. undgå at røre ved dørhåndtag, undgå at være den sidste, der forlader huset, undgå at læse “angstprovokerende” artikler mm.

Samtidig med den kognitive terapi arbejder vi skridt for skridt med at trappe denne adfærd ned, enten så man stopper helt med adfærden, eller så man lander på et rimeligt niveau – alt efter, hvad OCD-adfærden handler om. Herigennem erfarer den OCD-ramte efterhånden, at der ikke indtræder den frygtede katastrofe eller ubehagelige begivenhed, som tvangstankerne skulle afværge.

Med andre ord, hvis man flere gange eksponerer sig for eksempelvis at forlade sit hjem uden at tjekke, om komfuret er slukket og døren er låst, lærer man, at tvangshandlingerne er overflødige – at katastrofen ikke indtræffer, selvom man ikke tjekker.

Man vil således i terapien både få redskaber til at ændre sine uhensigtsmæssige tankemønstre og antagelserne bag, blive motiveret til at bryde den tvangsmæssige adfærd, samt lære nogle angstreducerende teknikker for at håndtere angsten. Små eksperimenter og hjemmeopgaver er derfor en vigtig del af terapien.

Du kan bestille tid til behandling af OCD hos psykologerne i København og Hellerup.

 

Artikler om OCD skrevet af psykologerne ved Praksis for Kognitiv Terapi

På OCD- foreningens hjemmeside kan du læse en artikel om OCD-behandling skrevet af psykologerne ved Praksis for Kognitiv Terapi. Klik her

Du kan læse vores artikel om et at være pårørende til en person, der er ramt af OCD: At være pårørende

Vi har også skrevet en artikel om ” den underlige OCD”. Klik her

Du kan læse mere om behandling under afsnittet om kognitiv terapi og metakognitiv terapi

FAQ – SPØRGSMÅL OG SVAR OM OCD

OCD er en lidelse, der er kendetegnet ved tilbagevendende og generende tvangstanker og/eller tvangshandlinger. Den OCD-ramte vil typisk opleve ikke at kunne blive fri fra tanker med et skræmmende og ubehageligt indhold, som forårsager angst og nogle gange væmmelse. Som følge af de ubehagelige tanker og følelser begynder OCD-ramte oftest at foretage ydre eller mentale handlinger med henblik på dels af afværge det, tankerne handler om og dels at få ro på og kunne slappe af efter at have ”taget sig af” tankerne.

For at få diagnosen OCD kræver det, at mængden af og generne ved tvangssymptomerne antager en sværhedsgrad, så man enten selv oplever det generende – dette er tilfældet for de fleste – eller det kan observeres, at det medfører gene og lidelse for den ramte person.

Læs mere om, hvad tvangstanker og tvangshandlinger er i de næste punkter.

Tvangstanker er indtrængende tanker eller tankebilleder, ofte med skræmmende og ubehageligt indhold, der forårsager angst eller væmmelse. Man genkender tankerne som sine egne tanker men kan ofte undres og bekymres over, hvorfor tankerne opstår, og man oplever, at de kommer tilbage igen og igen, selvom man ikke har lyst til det.

Der er ingen grænser for, hvad tvangstanker kan handle om, men ofte rammer de indenfor visse overordnede temaer, såsom risiko for død, smitte, ansvar for skade, at glemme noget vigtigt, at gøre/blive skyld i noget slemt, at have en anden (muligvis tabuiseret) seksualitet end man tror, at miste kontrol/blive sindssyg, tvivl omkring ens parforhold, overtroiske forestillinger om held og uheld mm. Nogle OCD-ramte har ikke tanker om konkrete katastrofer/negative begivenheder udover, at de ikke tænker, at de kan slappe af, hvis de ikke foretager visse tvangshandlinger.

De fleste med OCD oplever, at de kun kan mildne tankerne samt de ubehagelige følelser, der opstår af dem, vha tvangshandlinger – se herunder.

Det er vigtigt at understrege, at indholdet i tvangstanker ikke adskiller sig fra indholdet i tanker, alle mennesker kan få – OCD-ramtes tanker er således ikke anderledes end andres, forskellen er dén, at den OCD-ramte bliver mere bange i forbindelse med bestemte tanker og opfatter dem som nødvendige at reagere på.

Tvangshandlinger er ydre eller indre (mentale) handlinger, som gentages atter og atter, ofte med det formål at afværge eller neutralisere de negative begivenheder, tvangshandlingerne omhandler. Desuden foretages tvangshandlingerne også med henblik på at få ro og kunne slappe af igen – for nogle er dette det primære formål med tvangshandlingerne.

Der er ingen grænse for, hvad der kan blive til en tvangshandling, men ofte ses handlinger som vasken/rensen, tjekken, omgørelse/gentagelse, mentale remser/bønner, forsikringssøgen hos andre, indre diskussioner og afsøgninger ifht om noget kan være sket, forsøg på at fremkalde eller undertrykke særlige følelser og tanker, ordnen af genstande efter særlige mønstre, tællen mm.

OCD behandles terapeutisk med kognitiv adfærdsterapi eller metakognitiv terapi, oftest hos en psykolog med speciale på området. En del får samtidig også medicin, oftest i form af SSRI-præparater, som kan have god effekt mod OCD. Langt de fleste OCD-ramte oplever at få reduceret deres OCD-symptomer kraftigt og i visse tilfælde komme helt af med dem, så der er god grund til at søge behandling og til at være optimistisk ifht fremtidsudsigterne hvis man er ramt af OCD.

I et terapiforløb med kognitiv adfærdsterapi mod OCD lærer man at identificere og udfordre tangsankerne samtidig med, at man arbejder med eksponering, hvilket betyder, at man aktivt går imod tvangshandlingerne og ét skridt ad gangen udsætter sig selv for de situationer, der trigger angsten – uden at udføre tvangshandlinger. På denne måde lærer man, at der ikke sker dét, man er bange for.

Der arbejdes oftest struktureret med én eller få tanker og handlinger ad gangen, hvor man systematisk prøver at ”fange” og udfordre de tanker, der er blevet til tvangstanker. Ved at anvende rationel tænkning samt undersøge de erfaringer, man har/får ved ikke at reagere på tankerne, oparbejdes evnen til at forstå tankerne anderledes og turde lade dem komme uden at tage dem alvorligt.

Centralt i behandlingen er eksponering og responshindring, hvor man ét skridt ad gangen øver sig på at fremkalde tvangstanker og den deraf følgende angst eller væmmelse uden at udføre tvangshandlinger. På denne måde indlæres, at der ikke sker noget ved det, samt at man altid falder til ro igen og at tankerne aftager.

OCD og metakognitiv terapi

I behandling af OCD med metakognitiv terapi arbejder man bl.a. med at forstå, hvordan problemet ikke er eksempelvis ulykker, vold eller forurening, men tanker om ulykker, vold og forurening.

I de tidlige stadier af behandlingen vil MCT-terapeuten f.eks. spørge: “Er problemet, at huset er forurenet, eller tror du, at problemet er, at du har en tanke der siger, at huset er forurenet?”

Terapeuten vil også vise klienten alternative strategier til at håndtere indtrængende tanker gennem en teknik kaldet detached mindfulness (DM). Detached mindfulness er en teknik, der bruges til at træde tilbage fra tanker.

DM har to funktioner:

 1) Mindfulness, hvilket betyder at være opmærksom på tanker, følelser, minder og overbevisninger

2) Løsrivelse, hvilket betyder, at man ikke beskæftiger sig med tanker, følelser, erindringer og overbevisninger, og at en person (selvet) er adskilt fra disse indre begivenheder.

DM bruges som en selvstændig teknik. Det er et “gør ingenting” ved tanker og følelser i stedet for at ændre, bekymre sig, analysere, undertrykke eller gruble om tanker.

Metakognitiv terapi som behandling for OCD ændrer, hvordan den OCD-ramte tænker om sine påtrængende tanker ved at ændre hans eller hendes metakognitive overbevisninger om vigtigheden af ​​tanker. Behandlingen er vellykket, når den OCD-ramte indser, at påtrængende tanker simpelthen er begivenheder i sindet, som ikke behøver at blive neutraliseret gennem ritualer.

Metakognitiv terapi kan meget hurtigt hjælpe OCD-patienter til at komme sig, fordi succesen ligger i ændrede metakognitive overbevisninger frem for et fald i niveauet af påtrængende tanker.

Mængden af påtrængende tanker vil også i sidste ende falde, fordi patienten ikke længere reagerer på dem med uhensigtsmæssige OCD-adfærdsmønstre, såsom tjekkeadfærd, neutralisering, sikkerhedsadfærd, ritualer og undgåelse.

Læs mere om metakognitiv terapi

Med den rette behandling (kognitiv terapi eller metakognitiv terapi) kan de fleste OCD-ramte få reduceret deres OCD betydeligt, ofte til et niveau, hvor OCD’en ikke fylder meget i hverdagen eller sætter begrænsninger for ens livsudfoldelse og livskvalitet.

De fleste kan fortælle, at der stadig er en lille smule OCD tilbage efter endt behandling, men at det er til at leve med. Andre oplever sig helt fri for OCD’en. Der er således god grund til at være optimistisk, hvis man lider af OCD og til at opsøge behandling.

Det er vigtigt at understrege, at målet med behandlingen ikke er, at man aldrig får skræmmende/ubehagelige tanker eller forestillinger i hovedet, da dette er et normalt fænomen for alle mennesker. At man får tanker om slemme ting, der kan ske, er således ikke ensbetydende med, at man har OCD. Det er kun, hvis man ikke kan lade tankerne være og må reagere på dem med tvangshandlinger, opmærksomhed, grublerier mm, at disse tanker er et problem.

Det er helt normalt og forventeligt, at man en gang imellem skal tilbage til sin behandler og have holdt sin behandling ved lige eller have hjælp til at gå imod evt nye opdukkende tvangstanker eller tvangshandlinger, så disse ikke vokser sig større.

OCD – KOGNITIVE PSYKOLOGER I KØBENHAVN K OG HELLERUP

OCD – Klienterne i vores psykolog praksis kommer fra mange dele af København og det Nordkøbenhavnske område bl.a. fra Hellerup, Taarbæk, Charlottenlund, Lyngby, Skovshoved, Klampenborg, Gentofte, København K, Ordrup, Vesterbro, Østerbro, Nørrebro, Nordhavn, Amager, Valby, Sydhavnen, m.fl

Fokusord: Kognitiv terapi psykolog København OCD – Psykologerne i Kbh K og Hellerup

Psykologerne:

OCD